2016-FFA-18-01-Antares-Style-476-Family

I dag skal du se fire campingvogne som alle kommer fra franske Trigano. De tre første er fra Caravelair og den sidste en lille og smart Silver rejsevogn. Første nyhed er denne Caravelair Antares Style 476 Spring Family Edition som er en helt ny indretning som vi ikke har set før. I de fleste køjevogne sover forældre og børn i hver sin ende af vognen. Det gør de også her, men det nye er placeringen af døren, der er flyttet hen ved det franske soveværelse.

2016-FFA-18-02
Fordelen er enkel, for når ungerne er gået i seng, så kan mor og far blive oppe og klare toiletbesøg uden at forstyrre de små. Madrasmålet i den franske seng er på 200 x 140 cm. Læg mærke til at der står et klædeskab ved siden af køkkenblokken. Udover standardudstyret fra Antares serien er Style modellerne ekstraudstyret med polyestertag mod hagl, GRP polyester sider, ALKO kobling, støddæmpere, 100 x 40 cm serviceluge (ikke 376), 70 x 50 cm REMIS tagluge, 30 l spildevandstank på hjul, Truma-Therme varmt vand, 85 elle 150 l køleskab, to-farvede “Style” låger, fleksible spots og Allegra hynder og polster.

2016-FFA-18-03
Kikker man bagud i vognen finder man tværvendte køjer bagerst og et højt skab på den anden side af køkkenblokken. Det store kompressorkøleskab på 150 l er monteret i den midterste skuffe. En opredning i siddegruppen giver en ekstra seng på 185 x 100 cm.

2016-FFA-18-04
Caravelair skal have ros for gøre åbningen til køjerne så stor som muligt. Det er selvfølgeligt svært i den nederste. I overkøjen giver den store åbning vognen en stor rummelighedsfølelse når man står ved eller sidder i siggegruppen. Køjerne har begge et madrasmål på 215 x 75 cm.

2016-FFA-18-05
Et andet plus er at den nederste køje kan klappes op så der kommer et ekstra lasterum som let når gennem den store serviceluge som måler 100 x 64 cm. Vognen håndvask er flyttet fra pladsen uden for toiletrummet ind bag toilettet. Det er en ”billig” pris for den nye placering af døren.

Caravelair Antares Style 476 Family Edition Spring har en total-, karroseri- og indvendig længde samt udvendige bredde og højde på 640, 533, 470, 230 og 258 cm. Totalvægten og køreklar vægt er på 1.300 og 996 kg.

2016-FFA-18-06-A-Style-400
Næste model er en af årets kampagnemodeller. Caravelair Antares Style 400 Kampagne er en variant af den mest kendte Caravelair indretning. Tværvendt dobbeltseng forrest, køkken og toiletrum bagerst. Den fås i 2016 som kampagnemodel med elektrisk gulvvarme som kampagneudstyr til en kampagnepris på 109.950 kr.

2016-FFA-18-07
Forrest er der den velkendte dobbeltseng som måler 195 x 140 cm. Ovenover er der de ekstra dybe overskabe. Opredning i dinetten måler ca. 170 x 100 cm. Læg mærke til at der er spots med svanehals både ved hovedgærdet og i siddegruppen.

2016-FFA-18-08
Kikker vi den anden vej er der et køleskab på 85 l under køkkenbordet. I hjørnet står toiletrummet og overfor bordet er der et lavt skab der er oplagt som TV-bord eller ekstra bordplads. Caravelair Antares Style 400 Kampagnemodel har en total-, karroseri- og indvendig længde samt udvendige bredde og højde på 590, 483, 420, 210 og 258 cm. Totalvægten og køreklar vægt er på 1.000 og 826 kg. Opvejning af totalvægt til 1.230 kg er muligt.

2016-FFA-18-09-AS-420
Sidste Caravelair er også en Spring model (forårsmodel). Caravelair Antares Style 420 Spring Edition er indrettet med fransk soveværelse forrest og en sidevendt rundsiddegruppe bagerst. På grund af det omfattende standardudstyr er det en rigtig interessant model for to på tur.

2016-FFA-18-10
Her ser du vognen bagende med klædeskabet i hjørnet og rundsiddegruppen som har et opredt mål på 190 x 120 cm.

2016-FFA-18-11
I køkkenblokken står køleskabet på 85 l under gaskomfuret. Er der behov for det, kan kompressorkøleskabet på 150 l fås som ekstraudstyr. Der er et smalt højskab med hylder ved siden af køkkenblokken. Åbningen sker ”væk fra køkkenet,” så det er nok ment som et skab til tøj.

2016-FFA-18-12
Dobbeltsengen i det franske soveværelse måler 200 x 140 cm. Der er håndvask bag toilettet inde i toiletrummet. Caravelair Antares Style 420 Spring Edition har en total-, karroseri- og indvendig længde samt udvendige bredde og højde på 590, 483, 420, 230 og 258 cm. Totalvægten og køreklar vægt er på 1.200 og 916 kg.

Se mere om Caravelair på www.caravelair.dk

Annonce:

Efterlad din kommentar