Der er stadig mange interessante 2015 modeller blandt det som de danske forhandlere p.t. har på lager. I dag kan du se en af de nye Caravelair Antares Style modeller som stadig kan fås. Caravelair Antares Style 400 er en ny udgave af den klassiske 4 meters model som har været på programmet i rigtig mange år. Helt præcis blev den introduceret i 2001 og årgang 16 er derfor en lille 15 års jubilæumsårgang.

Et kik fra køkkenet og bagud viser at her er sidevendt siddegruppe, tværvendt dobbeltseng, klædeskab og en lav skænk eller Tv-bord. Nok til to på tur og også egnet som en ”camping alene vogn.”

Et kik den modsatte vej viser at der er køkken og toiletrum lige inden for døren. Alle Antares Style modellerne er derudover udstyret med en Style pakke som består af GRP polyester sider, støddæmpere, 75 x 30 cm serviceluge, 70 x 50 cm REMIS tagluge, Allegra hynder og polster, Truma Therme varmt vand, 30 l spildevandstank på hjul, tofarvede låger med krom håndtag på overskabene og fleksible spots i siddegruppen. Antares Style pakken koster 11.900 kr. og vejer 39 kg. Den viste model er derudover udstyret med en 1.230 kg aksel til 2.995,- kr. Det betyder at der er valgfri totalvægt mellem 1.000 og 1.230 kg.

På indersiden af døren er der knager, nøglebakke og avisholder. Køleskabet som står under køkkenbordet rummer 85 liter inkl. frostboksen.

Den smalle køkkenvask giver ekstra god plads på køkkenbordet.

Køkkenbordet.

Der er et skab med hylder, bestikskuffe og åbne hylder ved siden af køleskabet.

I siddegruppen er der plads til fire. En opredning måler 170 x 100 cm.

Det er let at komme ind til de tre overskabe over siddegruppens vindue.

Den tværvendte dobbeltseng måler 195 x 140 cm.

Dobbeltsengen set fra fodenden. Der er kontakt til loftlyset over sengen under den lille hylde ved hovedgærdet.

Overskabene over dobbeltsengen er ekstra dybe og dermed ekstra rummelige.

I toiletrummet er der brusebund, to toiletskabe, spejl til to sider, toilet med elektrisk skyl, håndvask med brusemulighed indbygget i vandhanen, toiletrulle- og håndklædeholder

På vognens bagside er der påfyldning af vand, tilslutning af 230 volt strøm og tømning af toilettank. Pris eks. Levering, inkl. Antares Style Pakke og opvejning til 1.230 kg totalvægt: 109.195 kr.

Nøgletal:
Egen- og totalvægt: 809 og 1.000 kg.
Totallængde, karosserilængde og bredde: 590, 483 og 210 cm.
A-mål: 867 cm.

De er p.t. to vogne på lager i Danmark bl.a hos Ikast Camping.

Læs mere om Caravelair på www.caravelair.dk

Tekst og foto: J-P. Rasmussen
© www.campingferie.dk – 2015

Annonce:

Efterlad din kommentar