I weekenden den 5. og 6. maj inviterer Møllegårdens Camping i Vildsund til forrygende 50-års jubilæumsfejring, med højt handelshumør og sjove aktiviteter for både store og små.
Det er nu 50 år siden den fremsynede Vildsund-bo Verner Nielsen slog dørene op til sit nye campingcenter, og efter alle de mange år er forretningen fortsat på familiens hænder!
”Vi glæder os helt enormt til at markere min families 50 år i campingbranchen i weekenden 5. og 6. maj”, siger indehaver Michael Nøhr Nielsen, barnebarn af Anna og Verner Nielsen – og dermed 3. generation i den campingglade Thy-familie. ”Vi har hørt, at der muligvis kommer kunder på besøg til jubilæet, som kun har handlet her, og i alt 6 gange siden 1968. Det er jo ganske livsbekræftende”, fortsætter den 38-årige indehaver, som overtog forretningen fra forældrene, Birthe og Niels Kr. Nielsen i 2012. I jubilæumsweekenden lover Michael Nøhr Nielsen stærkt nedsatte priser på udvalgte varer, en del til minus 50 % og der bliver også udvalgte campingvogne, som skånselsløst nedsættes til 50.000 i den specielle anledning!
Prøv årets campingtrækker, Nissan Quasqai på Møllegårdens Værksted
På Møllegårdens værksted på Ferskenvej, er der en lang række gode jubilæumstilbud til gæsterne, gratis kaffe og rundstykker både lørdag og søndag mellem 10.00 og 11.00 (så længe lager haves) og demo med repræsentanter fra firmaet TRUMA, specialister i varmesystemer og aircondition-anlæg til campingvogne. Det største tilløbsstykke bliver dog uden tvivl muligheden for at prøve ”årets campingtrækker 2018” Nissan Qashqai, på en rigtig prøvetur med campingvogn på krogen.
Kunderne, som besøger værkstedet i jubilæumsweekenden, har også mulighed for at deltage i en konkurrence om to stk. gratis gastests.
Hugo og Rita fra Jesperhus giver krammere til børn og barnlige sjæle!
Som noget ganske unikt, er det lykkedes Møllegårdens Camping at få en aftale i stand med de kendte og elskede krammedyr Hugo og Rita fra Jesperhus, som begge dage uddeler deres berømte krammere fire gange i løbet af eftermiddagen.
Jesperhus Feriepark er i øvrigt stærkt repræsenteret hele weekeden, med en salgsstand med særligt gode jubilæumstilbud – og det er da også på standen man møder Hugo og Rita. Desuden kan man deltage i konkurrencen om to stk. weekend/midtugeophold i Jesperhus.
Af andre gæster i denne særlige weekend kan nævnes Radio Limfjord, som sender direkte fra arrangementet, campingspecialisterne fra Himmerland Forsikring samt Nissan v/P. Sørensen, Øster Assels, som udstiller en række populære modeller, heriblandt Nissan Qashqai, som er valgt til ”Årets campingtrækker 2018”. Sidst, men ikke mindst kommer forteltsleverandøren Isabella på besøg, og demonstrerer opstilling af luft-fortelte.
Drej på ”Møllehjulet” og vind flotte gaver…
I jubilæumsweekenden får alle, som har købt for 250 kr. eller mere i butikken, lov til at dreje én gang på ”Møllehjulet”, og vinde gevinster i tre kategorier, A, B og C – der er INGEN nitter! Drejer man på hjulet, får man også en gave!
Alle kunder er VIP-kunder!
Derfor indretter Møllegårdens Camping i denne weekend en stor parkeringsplads ved værkstedet
på Ferskenvej, og begge dage kører ”Mølle’s VIP Shuttlebus” i pendulfart mellem værkstedet og butikken på Skyumvej.
Dermed får alle gæster mulighed for også at se værkstedet, og naboerne skånes for noget af den meget tætte trafik, som ofte opstår, når Møllegårdens Camping afholder større arrangementer.
Kæmpe ”camping-kage-vogn”
Ingen fødselsdag uden kagemand! – og i dette tilfælde må det naturligvis være en ”camping-kage-vogn”, som bliver serveret i det store telt i gården.
Der vil også være grill-smagsprøver fra firmaerne COBB samt Backyard Living, og hele weekenden er der forfriskninger til både børn og voksne samt en overraskelse fra Hobby med bla. en ”Bobby” bamse til børnene (så længe lager haves).
Michael Nøhr Nielsen glæder sig til at se såvel gamle som nye kunder og venner af huset til en festlig fejring af virksomhedens 50-års jubilæum 5. og 6. maj.
Se mere her.: http://www.moellegaarden.dk/