LMC Vivo 2019 på 2 minutter
LMC har rykket en del rundt på modellerne i sæson 2019. I LMC Vivo er der kommet fire nye familiemodeller med køjer. Der var i forvejen tre køjemodeller, så nu er syv af de ti modeller i serien for børnefamilier. Det ser ud til at blive den højeste andel af familiemodeller i samme serie i mange år. De sidste tre fordeler sig med en model med dobbeltsenge og to med enkeltsenge. Derudover er der flere nye detaljer, bl.a. nye udvendige stafferinger. Den første model du ser, er den nye Vivo 530 K.
De fleste af de nye modeller er ”hentet” i de andre LMC serier. F.eks. kommer Vivo 490 E og 530 K fra Musica serien. Vivo 532 K, 592 K og 695 D kommer fra Maestro serien. Eneste rigtige nye indretning er Vivo 705 K. Et kik i da gamle lister viser, at indretningen ikke har været på programmet i dette århundrede (og sikkert heller ikke før). I 2009 var der en indretning som havde enkelte af elementerne i en LMC Musica 715 K og Viola 715 K. Men den gang stod sove- og børneværelse forrest i vognen.
De viste billeder er pressebilleder, så de har en del ekstraudstyr. Detaljer og udstyrsniveau kender vi først efter den danske præsentation. Køjerne, der har en stor lasteluge i dørsiden, står bagerst i vognen, køkkenblokken lige inde for døren og overfor siddegruppen. I 2019 er der kommet nye striber og ny greb på overskabene.
Her ser du siddegruppen som står overfor køkkenet. Læg mærke til at sædemagasinet kan åbnes uden at ryghynden skal flyttes. Betrækket hedder Alaska Grey.
I soveværelset er der mulighed for lameludtræk. Spejlet til venstre sidder på væggen ind til toiletrummet. Så kan der op i hele vognens bredde. LMC Vivo 530 K har en indvendig længde og udvendig bredde på 620 og 233 cm.
LMC Vivo 522 K er en af ”de gamle modeller.” Den har en indvendig længde og udvendig bredde på 617 og 253 cm. Her finder du lastelugen ved køjerne modsat indgangsdøren.
I børneværelset er der plads til et klædeskab ved fodenden af køjerne. Den ekstra bredde giver også plads til en rundsiddegruppe overfor køkkenblokken. Betrækket hedder Coal Black.
Her er køkkenblokken en anelse større. Alle modeller, minus Vivo 490 E, har et 142 l køleskab.
Det komfortable franske soveværelse har toiletrummet i dørsiden. I denne udgave er der monteret en Brusepakke med armatur, brusebund, bruseforhæng og trærist. Vi ser de nye modeller på Caravan Salon Düsseldorf sidst i august. Læs mere om LMC campingvogne på www.lmc-caravan.de/dk
Tekst & foto: JPR
© www.campingferie.dk