Sommeren 2025 er skudt lidt sent i gang for vores vekommende, og Robert og jeg har pakket autocamperen og sat kursen mod tre uger på vejene – med ingen egentlig plan og kun ét fastsat mål: at være i Málaga d. 13. september, hvor vi skal til Nik & Jay-koncert 🎶😎
Resten af ruten? Den tager vi, som den kommer… sådan lidt i bedste campingstil.
Pitstop nr. 1 → FDM i Ballerup

Inden vi kunne trille sydpå, var vi et smut forbi FDM i Ballerup for at klare alle de kære vignetter og mærkater, som Europa kræver af os campister. Robert står stolt med pakken:
✅ Schweiz-vignette
✅ Østrig-vignette
✅ P-skive & diverse papirer
Det eneste jeg ikke havde fået bestilt i tide, var Air-mærkatet til Frankrig ♻️
Det fik jeg heldigvis ordnet online i sidste øjeblik, og jeg har kvitteringen klar – så vi krydser fingre for, at den kan redde os fra eventuelle franske bøder 😂
Familie, farvel og små pilfingre...
Inden afgang kom hele familien Neslein forbi for at sige farvel – på nær min dejlige datter Electra, som lige nu hygger sig i Prag på studietur 💛
Den mindste Neslein, min nevø August, var helt betaget af camperen og kravlede straks bag rattet. Han lignede én, der var klar til at trykke på speederen og tage afsted uden os 😂
Rasmus og Carinna (min lillebror og svigerinde) virkede også som to der var helt klar til at køre ud i det blå og tage August med på hans første campingtur… mon ikke de snart planlægger deres egen tur?



Robert + camping = en ret god cocktail
Robert har kørt sydpå masser af gange i sit liv, før vi mødte hinanden – men aldrig på camping… og aldrig i autocamper.
Vi har taget et par småture de sidste måneder, mest for at teste, om campinglivet var noget for ham – og der er ingen tvivl længere: han er helt solgt! 🙌
Det overrasker ham, hvor meget han faktisk nyder selve køreturen som en del af ferien – i modsætning til de tidligere gange, hvor han bare har braget ned ad den tyske autobahn for at nå frem til destinationen hurtigst muligt.
Jeg selv har rejst på camping siden jeg var barn, som du nok allerede ved, hvis du følger os her på hjemmesiden.
For mig starter ferien i det øjeblik, vi triller ud af indkørslen derhjemme. Jeg elsker at se landskaberne forandre sig, byer dukke op i horisonten, bjerge rejse sig som bagtæpper og invitere til at se endnu mere.
Jeg lader op, når vi er på farten. Det giver mig tid, perspektiv og plads – både til at få nye idéer til min forretning og til at fordybe mig i nærværet med Robert. Det er måske det allerbedste ved autocamperlivet ❤️

Første overnatning → Premium Parkering i Kassel 💤
Jeg havde egentlig hele tiden tænkt, at vores første overnatning skulle være på en rasteplads – sådan lidt spontant, når vi nåede et punkt, hvor vi ikke gad køre længere. Robert var dog lidt skeptisk ved tanken om at sove på en rasteplads 😅
Da vi var små 20 km fra Kassel, fandt vi en rasteplads med “Premium Parkering” til 18 euro for 24 timer.
Helt perfekt! Fornuftig pris, let indhegnet og roligt område – det føltes trygt.
Og der er altså noget særligt ved at ankomme et nyt sted i mørke, parkere, gøre klar til natten og så vågne op næste morgen til et helt andet syn, når solen rammer landskabet.
Det er en af de små magiske ting ved campinglivet – man oplever verden i flere lag, og hver dag bringer nye perspektive

Følg med på YouTube 🎥
Vi filmer hele turen og tager jer med bag rattet, ind i camperen og med på eventyr 🌍
🔔 Abonnér på vores YouTube-kanal Campingferie og vær blandt de første, der ser de nye afsnit, når vi lægger dem op!
Første afsnit fra vores tur udkommer snart – men inden da kan du allerede på søndag glæde dig til et helt nyt afsnit, hvor Peer & Rasmus tager på jagt efter Nordens højeste bjergveje i en campervan.
På gensyn
Signe & Robert
Campingferie.dk
