Set gennem campingbriller gav årets Ferie-Fritid udstilling i Odense Congress Center masser af inspiration til den kommende campingsæson. I de tre haller kunne du finde nyt om alle campingområder. Her ser du et roligt hjørne af Campers stand. Et sted hvor du kunne finde de mange nyheder som gør campingturen sjovere og lettere.

Og vender jeg mig om, så er der trafik ved det nye WeCamp Airtent Galaxy A-mål telt med luftstænger.

Og her ser du inde i teltet hvor praktiske stropper med burre holder fast på loftstængerne. Læg også mærke til at vinduets størrelse gør at du kan indrette dør i gavlpanelet.

Ca. 50 meter væk står der en gæst som spørger den unge mand på Kampa standen; ” Er det ikke svært at pumpe sådan et lufttelt op?” Den unge mand sir’ ”Se lige her.”
Han starter med at åbne de tre udluftningsventiler.
Efter ca. 1 minut er teltet helt tømt for luft.
Han pumpe i et minuts tid, og teltet er igen slået helt op.
”Nej det er ikke så svært.” Og man kan også få en, nej flere, elektriske pumper som kan gøre pumpearbejdet.

Det var også i Odense at vi så det nye Kampa Revo Zip 400 posemarkise for første gang. Læg mærke til at der kan placeres indgang i begge sider af frontpanelet.

Der er myggenet i gavldøren, så god ventilation på varme dage er muligt.

Ikke langt herfra står der masser af Isabella fortelte. Et af de mere populære er det 3 m dybe flotte Commodore Insignia fortelt, som her er ekstramonteret med et Cosey Corner i den ene side.

Dybden på 3 meter er populær. Både hos stand- og rejsecampister.

Den nye udgave af Ventura Pacific 300 er også 3 meter i dybden. Design, DNA og farver viser familieskabet med de andre Isabella fortelte. Og prisen kan kun overraske. Her er rigtig meget fortelt for pengene.

Her er dybden også 3 meter. Godt med plads, ikke?

Her ser du Jonas fra SAfire fortælle om forskellen på at bruge grillkul eller gas.

Og ved siden af er Per Bonnicsen fra klar til at fortælle om vinterens forskellige modeller. Mon ikke han også dukker på i Herning med de stærke messe-tilbud?

Du skal også se nogle af de mange campingpladser. Frigård Camping i Kollund er en gammel kending som vi kommer til at se mere til i løbet af sæsonen. Her har jeg fanget Niels Friis foran den store fotostat.

Hvis du vil vide mere om camping i Nordjylland går du ikke forgæves hos Robby og Lene Pedersen fra Blokhus Klit Camping. Og i Odense fortæller de selvfølgelig om mulighederne hele Nordjylland.

En anden gammel kending er EliteCamp Vestbirk. En plads vi har besøgt flere gange, senest på Sommerkaravanen i 2016.

I år er der flere nyheder på Langeland. Feriepark Langeland har knyttet campingpladserne i Emmerbølle og Ristinge tættere sammen. OG på aktivitetsfronten er der flere nye tiltag, bl.a. ture i Segway, Rideture, kropsterapi og spændende ture til lokale seværdigheder.

Skal du en tur til Jyllands hovestad er Aarhus Camping, som ha åbent hele året, en god mulighed til den medbragte fritidsbolig. Og med under 10 km til centrum er du hurtigt inde til en by med masser af muligheder.

Denne Caravelair Allegra 450 var en af de udstillede campingvogne. Den nye Allegra har et godt udstyrsniveau og flere smarte og praktiske detaljer, f.eks. køleskabet på 150 l som er bygget ind i en stor skuffe under køkkenbordet.

I soveværelset er der hævebart hovedgærde. Magasinerne under sengene er forrest udvidet til hele vognens bredde. Så det er muligt at placeret stor bagage på tværs forrest. Som et ekstra plus er der isat et lå ved hovedgærdet. Så behøver man ikke løfte sengebunden for at nå dén del af magasinet. Der er også en ekstra lamelbund så der kan redes op i hele vognens bredde.

Denne nye Adria Aviva 522 PT har køjer på langs bagerst. Ved køjerne er det monteret en ekstra stor serviceluge. Så er der ekstra let adgang til at placere stor bagage i køjerummet.

Her er kikket fra døren. Der er tværvendt dobbeltseng til ”de voksne” og siddegruppe foran køkkenblokken. Vognens køleskab som står ved siden af køkkenbordet er i øvrigt på 140 liter. ’

En af de store udstillere på årets Ferie-Fritid 2017 er KG Camping fra Kolding. Her er info-standen på den store Adria stand.

Sådan ser ”dagligstuen” ud i den nye Kabe Royal 630 E-TDL. De langsgående sofaer er 166 og 145 cm lange, så her er masser af plads. Royal 630 E-TDL har en indvendig længde på 630 cm og en totalvægt på 2.650 kg. Derfor fås den i Danmark kun med to aksler.

Her ser du det lækre soveværelse med enkeltsenge og stort badeværelse med brusekabine bagerst i vognen.

Den nye Knaus Südwind Scandinavian Selection 580 UF er en særdeles veludstyret campingvogn. Udover centralvarme med vandbåret gulvvarme får du også alufælge, Duo-Control, mikroovn, emhætte, radio med CD og MP3, 190 l køl, røg- og gasalarm, tv-holder og formsyede gulvtæpper.

Over rundsiddegruppen forrest er der både frontrude, skyroof og en stor tagluge over bordet. De langsgående sofaer 195 og 150 cm, så der er ekstra god plads i de flotte omgivelser.

Køkkenblokken er i tre fag og der er ekstrastort udhæng over fodenden. Køleskabet står på væggen overfor. Den franske seng måler 192 x 138 cm. Den viste Knaus er udstillet af Kai’s Caravan i Ejby.

Den nye LMC Maestro 513 er en ny kampagnevogn der er indrettet med rundsiddegruppe forrest og enkeltseng bagerst. I soveværelset er der to enkeltsenge med luksusmadrasser som er 215 og 200 cm lange.

De langsgående sofaer er 161 og 126 cm lange. I loftet kan du lige skimte det nye store Skyview tagvindue. Det varme vand og varmen i vognen kommer fra et Truma Combi6 kombifyr. Den viste vogn er derudover ekstraudstyret med 2.000 kg aksel og elektrisk gulvvarme.

Ved indgang Nord havde SK Caravan derudover indrettet et udstillingsområde med fire af de nye Fendt campingvogne.

Inden vi slutter skal du lige se et par af de udstillede autocampere. Den ene er denne store tre-akslede Knaus Sun I 900 LEG luksus liner. En camper i med masser af de ustyr mange drømmer om, men sjældent selv oplever.

Der masser af plads i opholdområdet. I ryglænet ind mod køkkenet er der plads til et 32 tommers TV. Alle farver er afstemt i forhold til resten af interiøret og det lækre elektriske lys matcher de blankpolerede møbler. Den viste model sælges af PB Autocamper i Allingåbro.

Der hvor der er autocamperudstilling finder du normalt også DACF, Dansk AutoCamper Forening. Ferie-Fritid i Odense er ingen undtagelse. DACF er en forening for folk med interesse for autocampere med ca. 3.000 medlemmer.

Ferie i autocamper er en drøm for mange. Det ikke svært at leje en autocamper, man skal bare være ude i så god tid som muligt. Camper World fra Ejby ved Glostrup var mødt op med en enkelt udlejningscamper og masser af information om mulighederne.

Her ser du bagud i den nye Dethleffs Globetrotter XLi 7850-2 EB. Igen en af de helt store linere med tre aksler. Dethleffs har mange års erfaring i dette segment, og den nye årgang er indrettet godt og ser samtidig rigtig godt ud. I soveværelset er der enkeltsenge over en stor hækgarage.

Der er flere muligheder fir det udvendige design på Dethleffs Globetrotter XLi 7850-2 EB. Her ser du den med eksteriøret som hedder Premium Travertin. Den fås også med Premium Hvid og Premium Titansilber-Metallic.
I de kommende uger vil du kunne se mere fra de viste modeller på www.campingferie.dk og www.autocamper-nyt.dk.
Tekst og foto: JPR
© www.campingferie.dk og www.autocamper-nyt.dk

Annonce:

Efterlad din kommentar