Caravelair Antarès Style 476 Family
Alle de nye Caravelair Antarès modeller kommer i 2019 kun til Danmark udstyret med den populære Style pakke. I den nye sæson kan du vælge mellem 12 forskellige modeller, der alle er mellem 3,3 og 5,0 m i indvendig længde. På billedet ser du Caravelair Antarès Style 476 Family, den næstestørste model, som er indrettet med køjer på tværs bagerst, siddegruppe i midten og fransk soveværelse forrest.
Her ser du de 12 Antarès Style grundrids. En (335) har lange sofaer hvor der både kan redes op i hele vognens bredde eller indrettes enkeltsenge, én har almindelige enkeltsenge, fire har køjer (de tre også dobbeltseng) og så er der seks modeller med dobbeltseng. De tre har et fransk soveværelse, to har Queens Bed og én har tværvendt dobbeltseng. Tre af modellerne er nye. Antares 386 er helt ny. Antares 395 har sidst været i serien i årene 2001 til 2003. Antares 455 kunne du også få i årgang 2010.
Her ser du siddegruppe og dobbeltseng i Antarès Style 476 Family. Interiøret er lyst og rengøringsvenligt. Der er godt med LED lys, også i loftet og ved siddegruppen hvor der er åbne hylder under overskabene.
Køjerne står bagerst med solide sengeheste i overkøjen og gardiner i begge køjer. . Antarès Style 476 Family
Overkøjen set fra fodenden. Antarès Style modellerne er veludstyret. Udvendigt er der bl.a. træktøjsafdækning, støddæmpere, ALKO 3004 stabilisator, alufælge og reservehjul i gaskassen. Der er GRP polyester sider med XPS isolering og polyestertag mod hagl. I hoveddør “PLUS” er der en komplet myggenetdør og en 230 V forteltlampe. Vognen har serviceluge, er forberedt for montering af TV antenne m.v. Varmen kommer fra en Truma 3004 gasvarme med blæsevarme, og eder er elektrisk gulvvarme i 386, 395, 400, 420, 450, 470 og 476.
I køkkenet er der 3 kogepladser og vask i rustfrit stål, 25 l. vandtank, 30 l sildevandstank med hjul samt 150 l XL kompressorkøleskab i 386, 420, 470, 476 (billedet) og 486 og 140 l kompressorkøleskab i 395, 400 og 460
Style modellerne har også elektrisk kontrolpanel og vognen er forberedt for batteridrift. Der er LED lys under skabe og køkkenskabe samt spot-lamper med USB oplader. I toiletrummet er der elektrisk Thetford kassettetoilet, Truma-Therme 5 l varmt vand og fleksibel bruser ved håndvasken. I soveværelset er der 15 cm komfort madrasser med Polster PLUS.
Caravelair Antarès Style 476 Family har en totallængde, indvendig længde og udvendig bredde på 640, 470 og 230 cm. Køreklar vægt er på 1.038 kg. Totalvægten er på enten 1.100, 1.200 eller 1.500 kg.
Caravelair Antarès Style 395
Caravelair Antarès Style 395 er en rigtig rejsevogn for to på tur. Eller en vogn for dem som rejser alene. Der er fransk soveværelse forrest og sidevendt dinette og køkken bag i vognen, som har en lasteevne på næsten 400 kg.
Siddegruppe og dobbeltseng står i forlængelse af hinanden. Der er god plads i de store overskabe.
I dørsiden er der klædeskab, åbne hylder og toiletrum med bruser og foldevask.
Magasinet under dobbeltsengen et let tilgængeligt både ude- og indefra. Teknikken er placeret så lasterummet er så regulært som muligt.
Caravelair Antarès Style 395 har en totallængde, indvendig længde og udvendig bredde på 517, 400 og 230 cm. Køreklar vægt er på 918 kg. Totalvægten er på enten 950, 1.100 eller 1.300 kg.
Caravelair Antarès Style 470
Der er mange som kalder vogne med Queens Bed for et rullende hotelværelse. Lige som denne Caravelair Antarès Style 470 der er indrettet rundsiddegruppe bagerst, køkken, toiletrum og forrest den nævnte Queens Bed. Her ser du rundsiddegruppen er 210 cm bred og 112 og 110 cm i bredden.
Modsat døren er der klædeskab og toiletrum.
I dørsiden er der en køkkenblok med et 150 l kompressorkøleskab under køkkenbordet.
Dobbeltsengen måler 200 x 150 cm. Der er udvendig adgang gennem en ”tunnel” i dørsiden. Caravelair Antarès Style 470 har en totallængde, indvendig længde og udvendig bredde på 670, 500 og 230 cm. Køreklar vægt er på 990 kg. Totalvægten er på enten 1500 kg.
Læs mere om Caravelair campingvogne www.caravelair.dk
Hent den nye brochure m.m. på https://campingagenten.dk/
Tekst og foto: JPR
© www.campingferie.dk