For et stykke tid siden landede der en skøn invitation i vores indbakke.
En invitation til et hyggeligt autocampertræf i det vestjyske med natur, fællesskab og den der helt særlige campingstemning, vi alle sammen kender.
Vi er desværre allerede lovet ud den weekend…
men det skal ikke afholde dig fra at få muligheden 👇
Fra den 29. til 31. maj 2026 inviteres autocampister til en hyggelig weekend i Lemvig ved Limfjorden.
Her bliver rammen en lille bycamp med adgang til lagerhal, hvor fællesskabet er i centrum. Der er plads til cirka 30 autocampere, og der er mulighed for tømning af grå og sortvand samt påfyldning af frisk vand.
Området omkring Lemvig er noget helt særligt. Her får du roen, naturen og de vestjyske landskaber – med mulighed for gode gåture langs vandet, i skoven eller en tur ind til Lemvig by, hvor caféer og små butikker venter. Café Larsen kan anbefales, hvis du trænger til en god kop kaffe eller lidt lækkert.
Klosterheden Plantage ligger også i kort afstand og er oplagt til en naturoplevelse undervejs.
Program for weekenden
Fredag
- Ankomst fra kl. 16.00
- Pølsevogn fra kl. 18.00 med salg af grillede/røgede franske hotdogs
- Mulighed for køb af fadøl, sodavand, slushice og milkshake
- Egen mad og drikke må medbringes
- Rundstykker kan bestilles til lørdag eller søndag
Lørdag
- Kl. 12.00–14.00: Salg af delikatesser fra Klosterhedens Vildt (spegepølser, grillpølser, ragout m.m.)
- Kl. 18.00: Helstegt pattegris med tilbehør
- Mulighed for køb af drikkevarer hele dagen
Søndag
- Afslutning på en hyggelig weekend kl. 12.00
Pris & tilmelding
Prisen for weekenden er:
- 220 kr. pr. voksen
- 150 kr. pr. barn
Prisen inkluderer overnatning fra fredag til søndag samt helstegt pattegris med tilbehør.
Tilmelding sker ved at sende en mail med navn og antal personer. Når tilmeldingen er modtaget, fremsendes betalingsoplysninger. Tilmeldingen er først gældende, når betalingen er registreret.
Der er plads til omkring 30 vogne, og hvis arrangementet bliver fyldt, oprettes en venteliste.









