Gør værkstedsbesøget til en oplevelsestur – få serviceret bildel og camperdel mens du oplever ting
Peer Neslein fra Campingferie.dk besøger et camperværksted som laver service og reparationer på både bildelen og camperdelen. Værkstedet er Vendelbo Vans i Tårs i Nordjylland, men inden du synes det er langt væk, så hør dette forslag som Peer fortæller om her:
– Jeg ville planlægge det som en tur hvor jeg ville booke plads på værkstedet en mandag morgen kl. 7 samt bestille en af Vendelbo Vans små personvogne (gratis for besøgende til værkstedet) i det omfang der er vogne ledige).

Stellpladsen hos Vendelbo Vans på Industrivej finder du i den røde cirkel.
Jeg ville så pakke min camper og køre til Vendelbo Vans i Tårs i løbet af weekenden og måske se et par seværdigheder på vejen.
Søndag eftermiddag ville jeg ankomme til Vendelbo Vans egen stellplads med strøm, toilet og bad, samt selvfølgelig mulighed for tømning af toilet og spildevand samt påfyldning af vand. Kunder til værkstedet bor der gratis.

Vendelbo Vans stellplads på Industrivej i Tårs i nordjylland
Mandag morgen kl 7.00 ville jeg holde klar uden for værkstedet (50 meter fra stellpladsen), hvor jeg afleverer nøglerne til camperen og modtager nøgler til kunde personvognen jeg havde reserveret.

Herefter ville jeg sætter kursen mod Skagen 60 km væk, hvor du kan vælge mellem seværdigheder som den tilsandede kirke, 4 km før Skagen, fra 1300-tallet, hvor kun tårnet er tilbage.

Jeg ville også besøge Holger Drachmanns Hus hvor han levede de sidste år af sit liv (1846–1908). Han var en af Danmarks mest markante og farverige forfattere og malere, der spillede en central rolle i Det Moderne Gennembrud. Han huskes i dag især som en af de store skagensmalere og for sin omfattende digtning, der spænder fra politiske oprørssange til inderlig naturlyrik. Holger Drachmann skrev teksten til “Midsommervisen” (som egentlig hedder “Vi elsker vort land”) i 1885. Mange kender også den mere poppede udgave fra 1980 af Shu-bi-dua, som ofte bliver sunget omkring sankthansbålene i dag.

Drachmann var kendt for sit rastløse liv, sine mange ægteskaber og sin evne til at optræde som hele nationens digter. Ved sin død i 1908 blev han begravet i klitterne på Grenen i Skagen, hvor hans gravsted stadig kan besøges.
Husk at du/I også skal finde et sted til en dejlig frokost.

Her er det Hirtshals fyr og Hirtshals camping hvor campisterne nyder eftermiddagssolen.
Turen tilbage mod Tårs kunne gå via Hirtshals hvor eftermiddagskaffen måske skulle nydes sammen med en lille kage, med udsigt over havnen og færgerne der sejler til Norge og Island.
I løbet af eftermiddagen kunne du så vende tilbage til Værkstedet hos Vendelbo Vans til den aftalte tid og skifte personvogne ud med din egen camper som nu er serviceret i både bil/motordelen og Camperdelen.
Og så kunne du jo planlægge en spændende tur tilbage mod din hjem adresse, med mindre du havde besluttet at lægge nogle flere oplevelsesdage ind i programmet, nu når du/I var i det nordlige Danmark.
God tur
Peer Neslein
Campingferie.dk












