Peer Neslein, Campist og Redaktør
Kære Campister og samarbejdspartnere
Jeg håber du og din familie er sluppet godt igennem det seneste af de svære Corona år. Det er først og fremmest svært omkring selve sygdommen, men det kan også være svært rent arbejdsmæssigt. Jeg tænker på de mange som er blevet berørt af nedlukninger og al det som det fører med sig. Vi campister har selv oplevet det ganske tæt på omkring en række lukkede campingudstillinger.
Men ind imellem har solen trods alt skinnet og vi har kunnet komme på camping. Men måske ikke som du plejer.
Men i disse år med Corona ændrer tingene sig og det kræver at man er indstillet på at ændre på sin hverdag eller ferie. Mange af de kendte feriesteder har det måske ikke været muligt at besøge og vi har valgt andre feriemål. Det giver nye oplevelser.
For mit vedkommende er bare det at komme afsted i campingvognen det vigtigste. Selvfølgelig er der steder jeg helst vil besøge, men nu har jeg bl.a. rykket min guidede campingtur til Nordkapp 2 gange i løbet af de sidste 2 år. Men jeg krydser fingre for at den lykkes i 2022 fra den 18 juni 2022. Eller bliver den rykket igen.
Men det bestemmer sygdommen og de pågældende landes myndigheder og det respekterer jeg.
Jeg vil gerne takke de mange trofaste campister der besøger Campingferie.dk, Autocampernyt,dk samt Campingbladet.dk. Tak for opbakningen. Husk også, at alle vores portaler og Campingbladet er gratis.
I 2022 udkommer www.campingbladet.dk i følgende måneder:
Februar – Vinter tema
April – Forårs tema
Juni – sommer Tema
Oktober – Efterårs tema
Campingferie.dk udkommer selvfølgelig med nyheder hver eneste dag året rundt som som vi har gjort siden 2001. Og det er ganske gratis.
Det kan vi (og I) takke de forhandlere, agenter, importører, producenter og fabrikker for som vi samarbejder med.
Vi glæder os til at præsentere en række nye tiltag og aktiviteter for dig i 2022.
Tak for 2021 og på gensyn
Peer Neslein
Campist & Redaktør