Mont Sainte-Michel (2006)
Mont Saint-Michel er en tidevandsø og kommune i regionen Basse-Normandie i Normandiet, Frankrig. Den er beliggende cirka 1 km fra landets nordkyst, ved udmundingen af Couesnon-floden og nær Avranches. Indbyggertallet var i 1999 blot 50.
Øen blev befæstet i det 6. og 7. århundrede og hed dengang Mont Tombe. Under Childebert III blev biskoppen af Avaranches, St. Aubert, ifølge katolsk lære pålagt af ærkeenglen Mikael at opføre et kloster og en kirke på øen. Det blev påbegyndt i 708. Klostret blev stående, men stedet blev igen befæstet i 933. Beliggenheden gav fæstningen en vigtig strategisk betydning i forhold til vandløb og havne i området. Kirken er bevaret.