Tekst Lotte Dalgaard                  Foto Lotte Dalgaard og Thorupgaard Bondegårdsferie

Jeg må blankt erkende, at jeg ikke er campingtypen. Jeg er stor tilhænger af komfort, bekvemmelighed og ikke mindst albuerum. Omvendt kan jeg godt lide at være omgivet af ro og natur, og vores familie, der bor i en nordlig forstad til København, er glad for at komme ud og opleve Danmark. Så da jeg faldt over begrebet glamping på en bondegård i Vendsyssel, måtte det afprøves.

 

”Glamping er for dig, der drømmer om en anderledes ferieoplevelse og gerne vil være tæt på naturen uden at gå på kompromis med den luksuriøse oplevelse. Glamping er en kombi mellem glamour og camping,” står der på Thorupgaard Bondegårdsferies hjemmeside. Jeg er meget spændt på, hvor luksuriøst det kan være at bo i telt, men nu er bilen, som er pakket med tre generationer og weekendtasker på vej mod Sjællands Odde og færgen til Aarhus. Herfra er der små to timers kørsel til Stenum, der ligger og putter sig mellem Brønderslev og Løkken, og vandvejen over Kattegat er klart min foretrukne, når jeg skal til Midt-, Vest- eller Nordjylland.

Da vi drejer ind på grusvejen, som fører ned til Thorupgaard, kan vi skimte et stort telt med spidst tag, som er placeret mellem gårdspladsen og marken. Køerne bag indhegningen glor nysgerrigt på os, mens vi parkerer og en efter en stiger ud af bilen. Vi er Milas på fire år, Freja, 15, Niklas 25, og mig på 54, og i de næste tre dage skal vi bo tæt sammen i det såkaldte glampingtelt her på Thorupgaard Bondegårdsferie, som også har en campingvogn, et dobbeltværelse og en luksuslejlighed til leje. Så der er noget for enhver smag og pengepung.
Jane Houen Thomsen, der bor i hovedhuset med sin mand, Henrik, og tvillingerne Sofie og Victor, tager imod og viser os hen til glampingteltet, som ligger på en nybygget terrasse med vildmarksbad og udsigt over markerne. Solcellefakler omkranser terrassen og står langt stien, som fører hen til en bad- og toiletvogn, 30 meter bag teltet.

Vi ruller teltdøren op, og indenfor åbenbarer sig et 28 m2 stort rum med vinduespaneler i taget, så man kan falde i søvn til synet af stjernehimlen. På gulvet ligger et teltvæg-til-teltvæk kokostæppe, her er spisebord med kandelaber, køleskab, air fryer, køkkenservice og kogekedel, lænestole og sideborde samt en dobbeltseng og to enkeltsenge, adskilt af påklædningsskærme. Et garderobestativ er der også blevet plads til og en hylde med diverse brætspil. Milas hopper op i dobbeltsengen og erklærer, at her skal han sove med far. Vi andre kigger på hinanden, hvordan vil det gå med at bo så tæt i tre dage? Niklas, Freja og jeg har selvfølgelig boet sammen, men ikke i samme rum. Desuden er det fem år siden, Niklas flyttede hjemmefra, og i mellemtiden er han selv blevet far.

Vi har provianteret i Brønderslev på vej hertil, så vi sætter stjerneskud frem på tallerkenerne og skruer låget af den kolde hvidvin. Det er hyggeligt at sidde her og ikke skulle andet, så roen falder på os alle sammen. Efter maden hiver vi Monopoly Junior frem. Milas, der ellers ikke sidder stille og fokuseret ret længe ad gangen, får næsten en time til at gå med en trækasse med klodser, der skal passe ind i hinanden. Vi andre kæmper for at blive rigest på kortest tid. Således rejsetrætte kan vi tidligere end vanligt lægge os i de opredte senge, og jeg må sige, jeg sætter stor pris på en god madras og en rigtig dyne, også når jeg er på teltferie.

Vesterhav og vildmarksbad

På gårdspladsen er der legeplads og en indhegning med en kælegris ved navn Grøffe. Her er også et høloft, gårdcafé og -butik, høns og ponyer. Så vi kunne nemt have fået tre dage til at gå her på gården. Men når man nu er så tæt på Vesterhavet, skal især jeg altid lige ned og enten kigge ud over det eller dyppe mig i det, afhængig af årstiden. Så turen går til Løkken og den brede strand med de karakteristiske hvide badehuse. Vi tager bilen langs stranden, som man kan på disse kanter, sydpå til Thorup og derfra ind over land tilbage til Stenum. Da Vesterhavet var for koldt for min smag, ifører vi os i stedet badetøj bag hver sin skærm og synker ned i vildmarksbadet på terrassen, som vi havde været så forudseende at tænde op i om morgenen.

Klokken 3.15 vågner jeg og skal tisse. Derhjemme er det en smal sag, men her på en mark i Vendsyssel bliver det lidt mere bøvlet. Jeg tager sko på og ønsker, jeg havde taget nogle med, der var lidt nemmere at stikke i. Lynlåsen larmer, men de andre sover videre, mens jeg tager glaskanden med og smyger mig ud. Solcellefaklerne lyser vejen op for mig hen til toiletvognen. Ved siden af den er en hane med koldt vand, så efter besøget i vognen fylder jeg kanden og tøffer tilbage mod teltet. Der er nu noget magisk i at gå på en mark under åben himmel midt om natten i fuldstændig stilhed med en kande iskoldt vand i hånden. Ikke just et scenarie, jeg er vant til.

Efter tre overnatninger er jeg klar til at komme hjem i min egen seng, tre meter fra badeværelset, med rindende vand i hanerne og mulighed for at lave mad på komfur. Omvendt ville jeg ikke have været de dage foruden. Vi er blevet rystet godt sammen, har fået spillet, snakket og grinet. Milas har storhygget sig med at have far, faster og farmor lige ved hånden hele tiden. Freja syntes det bedste var at spille og have nogle hyggelige stunder med sin bror. Niklas nød at være væk fra hverdagens trummerum.

Og jeg… jeg er blevet lidt mere en campingtype, så længe der bare er lidt glamping over det.

Yderligere information www.tbferie.dk