På taget af ARoS (Aarhus kunstmuseum) har publikum mulighed for at opleve den dansk/islandske kunstner Olafur Eliassons spektakulære kunstværk, Your rainbow panorama. Værket åbnede for publikum 28. maj 2011. Se her:
Stavkirke opført uden for Moesgaard museum. Se her:
Himmelbjerget er en 147 meter høj bakke mellem Ry og Silkeborg. Geologisk set er der tale om en såkaldt falsk bakke, idet skråningen er dannet ved, at isen i istiden har fjernet jord i den tunneldal, der senere blev til Julsø.
Helt frem til 1847 troede man, at Himmelbjerget var Danmarks højeste punkt. Det var derfor naturligt, at forfatteren Steen Steensen Blicher gjorde stedet til et nationalt samlingspunkt med Himmelbjergfesten 1839–1844.
På toppen af Himmelbjerget står et 25 meter højt muret tårn tegnet af den senere stadsarkitekt i København Ludvig Fenger. Det er rejst til minde om Kong Frederik 7. som en tak fra det danske folk for grundloven i 1849. Øverst på tårnet er der en frise, der løber rundt på alle fire sider, og som bærer indskriften: “Til minde om kongen – Frederik d. 7. – det danske folks ven – Grundlovens giver”. Opførelsen af tårnet blev påbegyndt i 1874, og det blev indviet den 6. juni 1875. Udsmykningen med kongens relief blev dog først helt færdiggjort i 1891. Se her:
Ballen Strandcamping på Samsø har denne dejlige udsigt. Se her:
Dejlige Samsø opleves i en Fritidsbil som Lisbeth og Peer Neslein er på tur i. Færgen til Samsø sejler fra både Kalundborg på Sjælland og fra Århus.
Kanhavekanalen på Samsø var en gravet kanal, der i germansk jernalder blev anlagt på tværs af den smalle landtange der forbinder nordøen og sydøen på Samsø på langtangens (og øens) smalleste sted fra Mårup Vig i vest til Stavns Fjord i øst. Kanalen, der er ca. 500 meter lang og 11 meter bred, er et fremragende stykke ingeniørarbejde og kanalen kunne besejles af fartøjer med op til ca. 1 meters dybgang. Brinkerne var i dele af kanalen beklædt med et bolværk af to til fire vandrette træplanker, der er dendrokronologisk dateret til år 726.
Man formoder, at den har været en del af Vikingetidens omfattende forsvarssystemer og har formentligt stået i forbindelse med en naturhavn i Stavns Fjord. En flådestyrke placeret i den velbeskyttede Stavns Fjord har med udkig fra Hjortholm eller Vorbjerg kunnet kontrollere den nord-sydgående sejlads langs den jyske østkyst og sejladsen mellem Jylland (nord og midt) i vest og Sjælland og Skåne i øst. Undersøgelser foretaget af forskere ved Moesgård Museum, tyder på, at kanalen skal ses som et led i en flådebase i Stavns Fjord eventuelt som bidrag til søforsvaret af vikingetidens vigtigste danske by, Århus.
Kanhavekanalen blev første gang undersøgt i 1960 hvor en udgravningsgrøft viste, at kanalen var fra vikingetiden. 1977 blev et nyt tværsnit i kanalen udgravet, og i 1979 daterede man, på baggrund af det meget velbevarede træ fra bolværket som flankerede kanalen, til at være opført i år 726. Bolværket med ca. 4 svære planker på indtil 4 m længde var fastgjort med træpløkker til den bagvedliggende undergrund. Kanalen er i nutiden på grund af tilsanding og landhævning tørlagt. Projekt Danmarks Oldtid i Landskabet satte i 2016 en cortenståls-model af Ladbyskibet til kaj i den gamle kanal, sammen med en rekonstruktion af kanalens bolværk så man kan forestille sig, hvordan den militære flådehavn så ud, da man benyttede den menneskeskabte kanal for over 1000 år siden. Se her:
Vesborg Fyr og sydspidsen af Samsø emmer af historie, spænding og nok også et par velbevarede hemmeligheder.
I middelalderen var området ved Vesborg Fyr nemlig et af Danmarks største militære anlæg – Valdemar Atterdags borg. Det store forsvarsværk var strategisk anlagt på en høj bakke på Samsøs sydvestligste punkt. Herfra kunne man overvåge store dele af det sydlige Kattegat samt indsejlingen til Lille- og Storebælt.
Anlægget/Vesborg voldsted bestod af en hovedbanke beskyttet af hele tre volde og voldgrave. Disse var optil 10,5 m. dybe og 20 m. brede. Jorden fra etableringen af voldgravene blev brugt til at forhøje hovedbanken og voldene. I dag er en stor del af hovedbanken brudt ned af havets erosion.
I 1858 begyndte man opførslen af Vesborg Fyr og fyrmesterhuset, som vi kender det i dag. Siden – under den kolde krig – kom udsigtspavillonen til, hvorfra der i en årrække blev holdt et vågent øje med Warszawa-pagtens skibe. Ved indgangen til Vesborg Fyr området findes også et gammelt krudthus, som oprindeligt var magasinrum for de materialer, der blev brugt til varselsskud for at vejlede forbisejlende i tåget vejr.
Fyrtårnet og krudthuset er i sommerhalvåret åbent for publikum, og fra det 19 m. høje fyrtårn kan man i klart vejr se Sjælland, Fyns Hoved, Nordfyn, Æbelø, Endelave og Jylland. Fyrmesterhuset, udsigtspavillonen og fyrassistentens bolig har alle gennemgået en større renovering og byder i dag på ferieboliger af høj kvalitet i unikke og nostalgiske rammer. Her vågner man til bølgernes skvulpen, naturens dufte og historiens vingesus. Se her:
Annonce:
