Hymercar Free 600 er bygget på en Fiat Ducato med en totallængde, udvendig bredde og højde samt akselafstand på 599, 208, 260 (270 m/hævetag) og 403 cm. Den er med enkeltsenge i soveværelset og indrettet med flere smarte detaljer. Den fås også med Hymers smarte tagtelt.


Hymercar Free serien er på tre modeller, 540, 600 og 602. Hymercar Free 540 har en totallængde på 541 cm og de to andre modeller har en totallængde på 599 cm.


Interiøret hedder Grand Oak og tekstilerne Delfi. Her er bordet taget af. Når det er hænges op på væggen, er der en tillægsplade under bordet. Læg mærke til at der er indirekte lys over og flytbare spots under overskabet samt lyskontakter på væggen.


Køkkenblokken står ved døråbningen. Køleskabet er placeret i døren under en tillægsplade.


Der er to kogepladser sammenbygget med køkkenvasken og to glaslåg i bordpladen.


Kompressorkøleskabet rummer 65 l. Nok til to på tur.


Her ser du vognens fører side med bordet opsat.


Der står et lavt klædeskab mellem køkkenblok og soveværelse. Toiletrummet står bag siddegruppen. Her er et lille vindue så du kan tage en dusch udenfor, kombi-armatur ved håndvasken og integreret brusekabine med bruseforhæng.


Her er der redt op i hele camperens bredde. (Billedet er uden det nævnte ekstraudstyr.) Der er overskabe og flytbare spots i begge sider.


Når sengebunden er slået op, er der ekstra god plads til stor bagage.


Soveværelset se bagfra. Gaskassen findes i skabet til venstre. (Billedet er uden det nævnte ekstraudstyr.)


I skabet under den ene seng er der et rummeligt skab, og under bordet er der et magasin til sko m.m. På gulvet er der øjer til fastgørelse af ”løs” bagage.


Tekniske data for Hymercar Free 602.

Udstyr på viste camper:

Chassis-Pakke FREE Pakke (18.870 kr.) som består af klimaanlæg med pollenfilter, fartpilot – Cruise Control, audio-forberedelse med 4 højtalere, elektrisk justerbare og opvarmede spejle samt “Premium: DAB-radio forberedelse.”

Ready-to-camp Pakke (14.710 kr.) (Rat og gearknop i læder, 16” Alufælge med dæk (225/75 R16), ekstra stikdåser – 2 * 230V og 1 * 12V, 2 pyntepuder og gardiner, isoleringsrullegardin til forrude og side vinduer.

Derudover er den udstyret med 130 HK motor, automatgear, rammevinduer (inkl. mørklægning og myggenet) i højre & venstre side bag, isoleret og opvarmet spildevandstank samt trærist i brusekabinen.

Basispris: 511.680, – kr. Pris inkl. 599.900, – kr.

Hymercar Free autocamper sælges i Danmark af:
Fritidsbiler i Haslev (http://fritidsbiler.dk/),
Autocamp i Låsby (https://www.autocamp.dk/), og
PB Autocamper i Allingåbro (www.pb-autocamper.dk).
Den viste model står hos PB Autocamper i Allingåbro.

Tekst & foto: JPR
www.autocamper-nyt.dk