Tæt på: Dagens autocamper er en af de eftertragtede helintegrerede Hymer B-Klasse modeller. En camper som ofte har været trendsættende for sin klasse, hvilket også gælder for dagens model. Som altid er det den flotte finish og det lækre interiør man først lægger mærke til. Det er dog også værd at lægge mærke til smarte og praktiske løsninger, f.eks. klædeskabet under den ene fodende og sænkesengen der kan ændres til enkeltsenge.
Hymer B-Klasse 588 Dynamic Line er en camper med en totalbredde på 222 cm. Smallere end ”de almindelige camperes” 230 – 235 cm, og tilpas bred, til at der stadig er god opholdsplads indendørs. På billedet snyder kameraets vidvinkel med bordets bredde. Den viste model er udstyret med to Dynamic Line pakker og en hel del ekstraudstyr som gør den ekstra praktisk og luksuriøs.
Hymer B-Dynamic Line Komfortpakken (50.035 kr) består af Goldschmitt Special-Spiralfjeder til foraksel, automatisk klimaanlæg med pollenfilter (drevet af motor), FIAT Cruise Control (tempomat), førerdør med el-rude og indgangsbelysning, bodelsdør med vindue, rullegardin og myggenet for hele døråbning, 160 l Jumbo Køleskab.
Indretningen er i forhold til totalbredden traditionel med køkken ved indgangsdøren og toiletrummet overfor. I soveværelset er der enkeltsenge over en hækgarage.
Hymer B-Dynamic Line Design-Pakke light (21.195 kr) består af Hymer Ekslusiv 16” Fælge, højglans kølergrill, ekstra streamer på sideskørter og kromdetaljer på kølergrill.
Indgangspartiet er praktisk og der er blevet plads til en tillægsplade på køkkenbordet.
Køkkenblokken har store skuffer og sammenbygget gaskomfur og køkkenvask.
Læg mærke til de lyse glaslåg på køkkenbordet.
Det viste køkkenskab med separat frostboks er ekstraudstyr.
Hylderne i køkkenoverskabene er solide. Udover de to pakker er der den viste model udstyret med 150 HK motor (21.195), automatgear (28.720), tågelygter (3.575), Komfort-Indgangsdør med vindue (4.955), rat & gearknop i læder (3.700), multifunktionsrat (4.895), elektrisk rollos ved forruden (20.005), Ambiente belysning (6.210), Lounge siddegruppe (2.385), manuel hæve/sænkeseng som kan ændres til enkelsenge (11.225), tillægshynde til ekstra opredning i enkeltsenge bag (4.955), trærist i brusekabine (1.820), tæppe Samara (4.955), Smart-multikabler i Bodel (6.110), Kabelforberedelse (RFK-Camos/Solar/Antenne/FM/DAB.) (3.660) samt 16” Fælge i stedet for 15” (2.510).
Enkeltsengene i soveværelset er 80 cm brede og henholdsvis 200 og 190 cm lange.
Der er godt med bagageplads i soveværelset. Klædeskabet til venstre er både dybt og højt.
Brusekabinen er integreret i toiletrummet.
Detaljer fra toiletrummet.
TV-holderen sidder i sit eget skab. Læg mærke til stropholderen i loftet. Den er en del af sænkesengen.
Sænkesengen har et madrasmål på 185 x 145 cm.
Vil du hellere sove på langs, kan fodenden slås ud og fastgøres med en strop i loftet.
Den rummelige hækgarage.
Eksteriør.
Grundrids og nøgledata for Hymer B-Klasse 588 Dynamic Line.
Hymer autocampere sælges i Danmark af PB Autocamper i Allingåbro (www.pb-autocamper.dk).
Se mere om Hymer autocampere på www.hymer.dk
Tekst og foto: JPR
© www.autocamper-nyt.dk