Lisbeth og Peer Neslein har lånt en Ssangyong Korando som netop er kommet på markedet som en ny campingtrækker. Den skal Peer teste med sin Kabe Classic 470 på krogen på en campingtur i Danmark. Men i dag handler det om Rømø som de vil kigge nærmere på, før deres rejse i morgen fortsætter længere mod nord til Nordsø Camping.
Peer Neslein fortæller:
Sankt Clemens Kirke (Rømø Kirke) er en kirke beliggende i Rømø Kirkeby omtrent midtvejs mellem Rømø-dæmningen og Havneby i Tønder, Højer og Lø Herred.
Kirken er opført omkring 1200 og kraftigt udvidet i 1600- og 1700-tallet. Den er indviet til sømændenes skytshelgen, Sankt Clemens, og er udsmykket med flere votivskibe (modelskibe).
Det mest særprægede ved kirkerummet er de 15 hatteknager, der hænger ned fra loftet. På flere af dem finder man ejermændenes initialer.
I 1800-tallet solgtes retten til at sætte sit navn på bestemte pladser på kirkebænkene, hvilket stadig kan ses på flere af kirkebænkene. Indtægterne blev brugt til at vedligeholde kirken.
På kirkegården findes en række grave fra 2. verdenskrig med bl.a. flyvere fra Royal Air Force, som er skudt ned over Rømø eller i områder omkring øen.
Redningsstationen i Kirkeby er Rømøs eneste oprindelige redningsstation. Den blev opført i 1887. Dengang var skibsfart endnu den væsentligste levevej på Rømø. Redningsstationen er bygget som en nyromansk bygning af dybtrøde mursten med gavle mod øst og vest. Begge gavle har en bred port forsynet med påmalede krydslagte Dannebrog. Langvæggene er opdelt i fem sektioner af flade, lodrette murstensbånd, der er forbundet med rundbuede fordybninger under taget. Redningsstationen har et lille kvadratisk tårn midt på sit saddeltag. Tårnet er udformet som en høj tagrytter med gavlkviste, som er inspireret af egnens traditionelle kirketårne.
Byggeår: 1887 Byggestil: nyromansk Brandstation: 1968
I havnebyen står disse 2 meget gamle kanoner som formentlig stammer fra 1644 da svenskerne gik i land på Rømø for at drive jagt på den danske handelsflåde.
Typisk ejendom på Rømø med en smuk indgangsportal.
Lisbeth står ved kraniet af en kaskalothval der strandede på Rømø.
Vi er ved Juvre i den nordlige del af Rømø hvor en militærområde oplyser, at man ikke skal bruge kikkert her, da der anvendes laser. Så her skal man ikke kigge efter de mange trækfugle der passerer øen.
Vi er stoppet ved Kommandørgården som er en flot gammel gård.
Kommandørgården på Rømø i det sydvestlige Jylland er et intakt hvalfangerhjem og en af øens gamle, velstående slægtsgårde. Boligens navn hentyder til de kommandører – det hollandske ord for kaptajner – der i 1600-tallet og begyndelsen af 1700-tallet havde kommandoen på store hvalfangerbåde, som var på handelsrejser og lange hvaltogter i Nordatlanten.
Gården ligger med en fremragende udsigt over Vadehavet og er fuldt møbleret. Den rummer usædvanligt gode eksempler på 1700-tallets detaljerede malerhåndværk og snedkerarbejde, og inde i hjemmet kan man også opleve hele vægge udsmykket med tidstypiske hollandske fliser. I en lade kommer man helt tæt på et kæmpe skelet fra en kaskelothval, der giver et godt indtryk af, hvilke store dyr og naturkræfter datidens kaptajner kæmpede med i det nordlige ishav.
Masser af kakler.
Dejlig stemningsfuld.
Fra omkring 1600 har Kommandørgården været ejet af den samme familie, og den er gået i arv gennem 12 generationer. Gården var indtil 1867 fæstegård under Haderslevhus.
Som de fleste sønderjyske fæstegårde hørte kun jorderne til godset; bygningerne var helt og aldeles ejede af beboerne.
Den nuværende bygning er opført i 1749 af Karen Pedersdatter og hendes svigersøn skipper Harcke Thadens. Harcke Thadens var gift med Karen Pedersdatters datter Margaretha.Huset var oprindeligt i to etager, men blev siden bygget om i 1770 af Margaretha og hendes anden mand, Hans Peter Hansen.
Hans Peter Hansen var ikke sømand, men kniplingshandler. Han havde tjent en formue på produktionen og salget af ægte Tønderkniplinger til den danske og nordtyske elite.
I løbet af 1830-erne er der foretaget flere ændringer ude og inde. Udlængerne blev gjort større, og større rum i huset blev delt for at få et aftægtskammer, Oldefars Kammer.
Kommandørgårdens familie var i 1700-tallet en særdeles velhavende familie. De store indtægter kom også fra havet, hvor familiens mænd og drenge stod til søs, både som kommandører på hvalfagerbådene eller som matroser, styrmænd og kaptajner på udenlandske handelsskuder. Også fiskeriet ved øens kyster var lukrativt.
I søfartstiden, hvor landbruget havde en sekundær betydning, var gårdens besætning meget lille. I 1708 ser man af en kommisionsindberetning, at gården havde 3 heste, 2 ungkreaturer og 6 får. Det har ikke kastet meget af sig i forhold til sejladsen.
Søfartens betydning for Rømøs mænd og drenge begyndte at svinde efter Englands-krigene i starten af 1800-tallet, hvor det blev svære tider for den danske sejlads.
I løbet af 1800-tallet blev landbruget langsomt til øboernes hovederhverv. For Kommandørgårdens familie betød det strengere tider. I folketællingerne fra 1800-tallet er antallet af tjenestefolk på gården svundet ind. Desuden tog man i perioder lejere ind for at få ekstra indtægter.
I begyndelsen af 1900-tallet var der en karl og en pige på gården, og af og til en tjenestedreng. Efter 1940 klarede man sig uden faste tjenestefolk. I stedet fik man lejlighedsvis pigehjælp ved særlige opgaver som storvask o. lign.
Mange af kommandørerne (Kaptajnerne på hvalfangerbådene), savnede deres skib og kahyt, når de var hjemme på deres gårde. Så mange Kommandører opførte en lille kahyt på deres gård, som den vi ser på billedet, hvor de kunne sidde og hygge sig og drømme om turene på havet.
I en lade finder vi dette kæmpe skelet af en kaskelothval, som var målet for de fleste hvalfangster.
Efter besøget på Kommandørgården, får vi også udlængsel og kører til det sydlige Rømø hvor der er stor aktivitet med drager og køretøjer af enhver art som trækkes at drager og andet.
Dejlig natur at dyrke sine interesser i. Tyskere er flittige gæster på Rømø.
Efter en travl dag med mange oplevelser skal jeg også passe mit arbejde. Jeg har nemlig nogle WeCamp Genesis 7-positionsstole med fra Camper.dk, med faste hynder i stolene, så jeg må tvinge mig selv til at tage arbejdstøjet på og prøve hvordan man sidder/ligger i stolen. Stolen vejer kun 5 kg. Jeg har også lånt en fodskammel og så ligger man faktisk helt ned.
Advarsel: Man skal IKKE lukke sine øjne når stolen er i denne position. Foruden at det er stærkt vanedannende falder man nemt i søvn.
I morgen kører vi til Nordsø Camping, men på vejen stopper vi lige i Ribe.
På gensyn.
Peer Neslein
Campingferie.dk
