Hvert år kommer der en række såkaldte kampagne- eller specialmodeller hvor du kan få din nye campingvogn med fabriksmonteret ekstraudstyr til en attraktiv pris. I dag se vi på Fendt Bianco 465 SFB Selection, der er en alternativ udgave med et Elme-bicolour interiør i stedet for Bianco standard interiøret.

Bianco Selection modellerne 465 SFB og 515 SG fås også med det tidligere viste Fendt Performance udstyr. Udover Elme-bicolour interiøret har de to Performance også Truma Mover XT inkl. Powersæt (38 AH batteri og ladeapparat), ATC tagmarkise Omnistor 6200, 1700 kg totalvægt, sengelagen, teaktræsrist i brusebund, soundpakke (Radio med CD), 22″ fladskærm og TV holder. Billederne af denne vogn er med Selection udstyret.


Indgangsdøren i Fendt Bianco 465 SFB Selection er den velkendte model med en solid bøjle til at tage fat i når du lukker døren indefra. Her er affaldsspand, småtingsbakke og et stort åbningsbart vindue med både myggenet og plissegardin samt indgangstrin hvor måtten har Fendt logo. Ved døren er der et mindre skabsarrangement med plads til et TV, både med og uden fladskærmsholder. Tv-kabler er monteret på fabrikken og TV holderen er ekstraudstyr.


Rundsiddegruppen bagerst i vognen har god plads til 4 – 5 voksne. En opredning måler her 210 x 119/115 cm. Tekstilvarianterne er enten “Ramo” eller “Barevo” (billedet), ryghynderne er formpressede og sædehynder har ekstra høj fyldværdi. Skabene er i højglans og der er indirekte LED belysning og LED lysliste under overskabe og søjlebord.


I køkkenet er der store skuffer på rulleskinner og med soft-luk. I den ene side er der et skab med apotekerudtræk og trådkurve. Under overskabene er der LED lys og over en baldakin med indbygget lys. I vinduet er der plisse og myggenet samt to 230 V stikdåse på væggen ved siden af. Vognen har en løs spildevandstank med hjul og håndtag samt en fastmonteret friskvandstank på 24 l.


Køkkenbordet har plade i lys optik med kantliste i vognens interiør. Under det todelte glaslåg er der tre kogepladser med elektronisk tændings og støbejernsrist og en køkkenvask med 1-grebs blandingsbatteri


Køleskabet står mellem køkkenblok og dobbeltsenge. Det er den velkendte Slim Tower model på 140 liter hvor frostboksen kan tages ud så kølerummet udnyttes optimalt. Til højre ser du trådhylderne i apotekerudtrækket.


Der er god plads i overskabene som har hvælvede luger. I køkkenblokken er der småtingsskabe i stedet for de åbne hylder.


I rundsiddegruppens hjørner er der hjørnereoler. I overskabenes hjørne er der LED lys med speciel skærmeffekt. Overfor køkkenblokken står klædeskabet ved siden af et højt skab med hylder. I opholdsafdelingen er der også en fastmonteret røgalarm.


Toiletrummet er todelt med bænktoilet, toiletskabe, brusebind og mælkehvidt vindue med kasetterollos. I den udvendig del er der håndvask med underskabe og små hylder, 1-grebs blandingsbatteri, belyst spejl i lågen til det brede toiletskab, og her er selvfølgelig varmt vand.


Dobbeltsengen i det franske soveværelse har lamelbunde og justerbare lameller for hårdhed. I reolen over hovedgærdet er der 230 V stikkontakter og masse af hylder. Der er vindue i siden, overskabe med åbne hylder nederst samt sengelamper på svanehals.


Gaskassen åbner helt ned til træktøjsafdækningen. Låget løftes af en gasfjeder. I gaskassen er der beslag til reservehjul, næsehjulet har indbygget kugletryksmåler og vognen har som standard AKS 3004 stabilisator. Der er udvendig luge til magasinet under dobbeltsengen. Forteltlampen over døren er der forteltlampe med LED lys.

Nøgletal for Fendt Bianco 465 SFB Selection:
Totallængde, -bredde og -højde: 703, 232 og 263 cm.
Karosserilængde, indvendig længde og højde: 568, 500 og 195 cm
Forteltmål: 958 cm.
Egenvægt, køreklar og totalvægt: 1.210, 1.284 og 1.500 kg.

Se mere om Fendt på www.fendtinfo.dk

Tekst og foto: J-P. Rasmussen
© www.campingferie.dk 2015

Annonce:

Efterlad din kommentar