Annonce:
Annonce:
HELÅRSCAMPISTERNE

Campingbladet

Forum breadcrumbs - You are here:DebatforumTeknik: TeknikUdskiftning af køleskab.
Du skal være logget ind for at oprette emner eller lave indlæg

Udskiftning af køleskab.

Går og overvejer at skifte køleskabet ud i vognen.

Lige nu er der et gas/12/230v i vognen.

12v er ikke brugbart, udover under kørsel.

230v er kun brugbart på pladser.

Gas, synes jeg er besværlig. Der er altid et "mas" med at få det tændt og holde det tændt. Enten skal skabet stå åbent indtil man kan se den blå flamme, hvilket altid medfører at der skal tages en del ud fra skabet først, og varmen lukkes ind i skabet. I vores nye er der et "flammometer". Men jeg synes ikke det er så stabilt. Og så sidder er altid "snavs" i brænderen, når vognen har holdt stille i en periode.

Og så er der alt det med at have det tændt under sydens sol..

 

Nu tænker jeg at udskifte med et kompressorkøleskab.

Fordele og ulemper modtages gerne.

Kan man købe nogle der passer ind i hullet?

Må man selv montere?

Hej Henrik

Vi har skiftet til kompressor skab 2 gange, først et Dometic RMD8555 som bare fejlede hele tiden, desværre er der mange i RMD8xxx serien der gør dette. og så i vores nye vogn hvor vi udskiftede Thetford N3142 (det høje tynde skab), ikke at vi havde oplevet problemer med det, bare at nu var vi blevet så glade for kompressor skab.

Det første passede næsten, der skulle lidt tilpasning til. det blev et Dometic coolmatic hdc 195. det køler fint og hurtigt, det bruger blot 1/3 del mere energi end der var lovet, fra Dometics side. til at drive dette i starten havde jeg et batteri AGM 100 Ah og en 100 watt krystalinsk solcelle, dog med MPPT regulator.
Det var bestemt ikke nok, så jeg monterede så en 100 watt solcelle mere, hvilket ikke var nok heller, da selve batteriet ikke var stort nok, og skulle det vise sig heller særligt godt til solceller, jeg udskiftede så til 3 x 50 Ah lithium (www.lithiumpro.dk/shop) så var vi ved at være der, men cellerne var kun rigtig effektive i sommerperioden, ikke sen forår og tidlig efterår, men nu kunne jeg da køre uden 230 volt i 1,5-2 døgn hvis der ingen sol var eller 2-4 døgn med delvis sol.

Den vi har nu er det et Thetford t1152 vi har monteret, dette passer stortset 100% der skal dog rettes en lille smule på pynte pladen i fronten.
På denne vogn har jeg stadigvæk 3 x 50 Ah Lithium (de samme battier flyttet over), men dette køleskab bruger mindre energi ihh til specs men de overholder også deres forbrug. dertil har vi så monteret 2 x 125 watt cigs solceller, som har den fordel at de virker godt med solen ind i skrå vinkler hvilket den jo er det meste af året.
Da jeg satte det hele sammen og i brug den 12 maj i år tændte jeg køleskabet og det var tændt lidt over en måned, uden at der var nogen hjælp fra 230 volt.
det samme har gjort sig gældende på den ferie vi kom hjem fra i går, med 10 dage uden 230 volt

Mvh Jørgen

Uploadede filer:
  • Lithium-monteret.jpg
  • 50-ah-lithium.jpg
  • solcelle-12-maj-til-13-juni.jpg
  • solcelle-25-august-til-den-9-september.jpg

Tak Jørgen.

Vores køleskab er et af de "små", under køkkenbordet udgaver. Jeg formoder at det ikke vil bruge så meget strøm, som et højt.

Men det tyder på at jeg skal finde ud af hvilket batteri der ligger i vognen til moveren, og så montere solcelle på taget.

Lader du også fra bilen?

 

Henrik

Hej Henrik.

Ja vi har en booster på , men det var mere fordi jeg var bange for at at lithium batterierne bare ville trække alt det de kunne, og ved at have en booster på kunne jeg begrænse strømmen til 12 Amp..

Du skal starte med at finde målene på dit køleskab og så kigge hos de 3-4 steder dar laver 12 volt køleskabe
Dometic, Thetford, Vibocold, compicool
https://www.combicool.dk/shop/7-koeleskab-12-24v/
https://solcelle.dk/wordpress/producent/vibocold/

Du skal også vide at der skal lukkes ud til omverdenen og den skal have luft under og over køleskabet men det skal komme inde fra da en kompressor ikke har godt af kulde under 15 grader.

Mvh Jørgen

Tak Jørgen.

Jeg går i gang med projektet. Nu er jeg mere rolig.

 

Henrik

hvis du har flere spørgsmål kommer du bare med dem, og jeg skal se om jeg kan svare 🙂

 

Mvh Jørgen

Campingbladet
Campingbladet

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik Læs mere

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk