Særdeles populær udstyrsmodel fra Weinsberg

Udstyrs- eller kampagnemodeller er altid populære. Og det gælder også for Weinsberg CaraCompact Edition Pepper som blev introduceret for 3 år siden. CaraCompact serien har en udvendig bredde på 220 cm, en bredde som især er populær i Tyskland, men også i Danmark. På billedet ser du CaraCompact 600 MEG Edition Pepper.

Weinsberg CaraCompact Edition Pepper består af to modeller. CaraCompact 600 MEG og CaraCompact 600 MG. De ydre mål og køreklar- og totalvægt er ens. Forskellen ligger i indretningen.

CaraCompact 600 MEG Edition Pepper er indrettet med enkeltsenge over en hækgarage, nok det populæreste soveværelse i en autocamper. Køkkenblokken og køleskabet står i dørsiden og toiletrummet overfor. Læg mærke til de særlige Edition Pepper tekstiler.

Ambiente lys og TV anlæg er en del af Pepper udstyret. Læg også mærke til tillægspladen på køkkenblokken.

Sengene i soveværelset er 80 cm brede, 196 og 192 cm lange, og der er lameludtræk mellem dem. Der er klædeskab under den en fodende og hylde under den anden.

Toiletrummet er indrettet med brusekabine i den ene side. Håndvasken flyttes over i brusekabinen når man skal på toilettet, og omvendt når der skal bades. CaraCompact 600 MEG Edition Pepper har en totallængde, bredde og højde er på 674, 220 og 275 cm samt en køreklar og totalvægt på 2.680 og 3.500 kg.

CaraCompact 600 MG Edition Pepper indrettet med tværvendt dobbeltseng bagerst. Det giver plads til et rigtigt sæde i siddegruppen. I begge modeller kan bordet gøres større med en tillægsplade. Læg mærke til at der også er Sky-roof over førerpladserne.

Bemærk at der er faste trin på til dobbeltsengen og luge ind til hækgaragen.

Dobbeltsengen har et madrasmål på 199 x 146 cm. I begge modeller er der USB oplader i både i opholds- og soveafdelingen.

I hækgaragen er der bl.a. to døre, lys, hylder og fastgørelsesøjer. Stangen til venstre er til den fabriksmonterede markise.

I førersiden er servicepunkterne samlet bag to luger. Toilettanken har selvfølgelig den ene. Læg mærke til at vandtanken går ind under gulvet i opholdsrummet. Camperens gaskasse står i samme side om køkkenblokken. CaraCompact 600 MG Edition Pepper har en totallængde, bredde og højde er på 674, 220 og 275 cm samt en køreklar og totalvægt på 2.680 og 3.500 kg.
Weinsberg autocampere sælges af PB Autocamper i Allingåbro. Få mere af vide om Edition Pepper modellerne hos PB Autocamper eller under nyheder på www.PB-autocamper.dk
Læs mere om Weinsberg autocampere på www.weinsberg.dk.
Tekst og foto: JPR
© www.autocampernyt.dk & www.campingferie.dk

Annonce:

Efterlad din kommentar