Annonce:
Annonce:
Campstuff
HinshøjCaravan728x90
GudhjemCamping
Reimo
Bije728x90
DANESE
JPCARAVAN
https://campingferie.vti.it/

I vest Jylland ligger denne campingplads, der er åben hele året.
Pladsen ligger på et stort areal med plads til ca. 250 enheder – plus en del hytter med bad og toilet.
Generelt udviser vores bygninger højeste klasse med flere pæne fællesfaciliteter.
Rengøringen er i top, og der er ansat personale til den del af både toiletter og hytter.

Jobbeskrivelse

Vi søger et ægtepar i den bedste alder, et par der bliver ansvarlig for den daglige drift af campingpladsen – herunder reception, kiosk og personale, samt ansvarlig for at campingpladsen altid fremstår pæn og indbydende for alle gæster såvel turister som fastlægger.
Derudover er høj service til vores gæster, den hyggelig og personlige stemning på pladsen, samt et udbud af aktiviteter, et område vi sætter utrolig højt og har meget fokus på.
I skal ligeledes medvirke til, at campingpladsen udvikles i overensstemmelse med vores retningslinjer og måden vi driver det på samt den målsætning vi har.
I sommerperioden vil der være mulighed for at ansætte yderligere personale i samarbejde med os.

Kvalifikationer og egenskaber

I skal betragte campingpladsen, som var det jeres egen og skal drive den alene. Det forventes desuden, at den ene af jer har en håndværksmæssig baggrund, så I selv kan klare de reparationer der måtte være og skal udføres på pladsen. I skal være systematiske, målrettet, resultatorienteret og kunne holde hovedet og humøret højt altid, samt gennemføre de beslutninger og den udvikling, som løbende besluttes af os i fællesskab.
I er forpligtet til at overholde den generelle målsætning, som er at sikre, at vores gæster får en god oplevelse. Vi kræver derfor et meget højt serviceniveau og vilje til at samarbejde med kolleger, øvrige samarbejdspartnere og særdeleshed med os. I skal samtidig være fleksibel og evne at udvise åbenhed for nye muligheder og evnen til at kommunikere med alle.
Det er vigtigt at kunne bevare overblikket i stressede situationer, være imødekommende og have et udpræget servicegen.
Du skal også have kendskab til it på brugerniveau.

Vi kan tilbyde
En velorganiseret campingplads med nogle ejer der kun vil det bedste for alle kunder samt personale, og som tager sig af økonomi og markedsføring.
Et spændende og udfordrende arbejde med personlige udviklingsmuligheder og med en alsidig hverdag samt stor indflydelse på arbejdsgangen, idet der er rig mulighed for at planlægge og tilrettelægge arbejdsdagen.
I som Lejrchef bliver ansat med en aftalt fast løn, fri bolig, telefon, internet, vand og varme, Samt en kiosk som i selv skal stå 100% for.
I skal også her vide at ferie ikke kan påregnes i perioden marts til september.
Der forventes fuld diskretion for begge parter.

Tiltrædelse
1. Januar 2022, evt før eller efter aftale.

Henvendelse
Send din ansøgning og CV til peer@neslein.com som vil formidle jeres oplysninger videre  – hvor efter campingpladsen vil tage kontakt til jer.