Annonce:
Annonce:
Østsjællands Camping Center
Camping Del Sole
Camping Kim
HinshøjCaravan728x90
Kronjyllands Camping & Marine Center
GudhjemCamping
DANESE
Bije728x90

Signe og Peer Neslein er igen på farten på en testtur hvor Peer vil tjekke CampingCard fra ACSI og deres rabatsystem i lavsæsonen. Men de 2 campister har også fyldt bilen med solsejl fra Isabella, både med stænger og luft, som de også vil teste undervejs i det omfang vejret tillader det. Rejseplanen går fra København og stik vest til de rammer Vesterhavet, med besøg på 3 campingpladser undervejs.

Peer Neslein fortæller:
Det er altid dejligt at være på farten og ikke mindst når Signe er med da vi har et rigtig godt samarbejde. Vi kan begge filme, redigere og lave stand ups. På turen her er det Signe der filmer og redigerer, mens jeg laver dagbøgerne fra dag til dag.

Vi kører over Storebæltsbroen mens vejret ser lovende ud.

Vi gør holdt lige efter Storebæltsbroen hvor der er nogle gode rastepladser lige ned til stranden. Her sender vi lige vores drone i luften. Filmklippene kan du se på dagens film.

Du kan købe de 2 bøger fra ACSI for kr. 145 hos din campingforhandler. Bøgerne indeholder næsten 3.000 campingpladser hvor du får rabat i lavsæsonen. Pakken indeholder ligeledes et kort over pladserne i Europa og dit medlemskort. Du kan ligeledes købe en app til omkring 4 Euro så du også kan finde pladserne på din smartphone.

Læs mere om CampingCard ACSI her:

 

I CampingCard ACSI har vi fundet pladsen som er vores mål i dag. På kortet til højre i billedet kan du se nr. 63 og i bogen er der slået op på plads 63 under Danmark og sådan fandt vi Dancamps Kolding som vi er ankommet til.

Her ser du vores rute til pladsen med nogle pause og filme stop undervejs. Kortet er fra vores tracker i campingvognen.

Vi holder lige præcis der hvor vores tracker viser vi holder.

Så er vi i gang med at opsætte det første solsejl fra Isabella. Modellen hedder Loggia og er en større udgave af det kendte Shadow. Stængerne er de dejlige Carbon-X som er dejlige at arbejde med.

Der er et Fix-on beslag som skal bruges til den midterste tag støttestang.

Så er Loggia sat op og det var nemt. Bredden er 4 meter og dybden er 270 cm. Loggia fås også i 3 meter i bredden. Den vejledende pris i 2021 er kr. 3.199.

Vi kører lige en tur ind til Kolding for at kigge på Koldinghus Slot som er lukket pga Corona, men den gamle borg er imponerende at se ude fra.

Koldinghus er et kongeslot i Kolding, som blev grundlagt midt i 1200-tallet. Det brændte i 1808 og stod længe som en ruin, inden en langvaring restaurering blev igangsat. Både slottet, selve restaureringen og museet på Koldinghus er i dag seværdigheder.
Fra voldanlægget omkring slottet er der udsigt over byen og Slotssøen. Tårnet er 75 meter højt fra udsigtsplatformen ned til Slotssøen.
Koldinghus administreres af Museet på Koldinghus, der blev oprettet i 1890. Museet har udstillinger om slottets historie og restaurering samt skiftende særudstillinger.

Smuk gammel borg eller slot.

Koldinghus slot med markering for hvor slottet tidligere blot var ruiner.

 

Se filmen fra del 1 her:


På gensyn i morgen hvor vi kigger på et nyt solsejl som vist skal pumpes op.

Stor hilsen Fra

Signe & Peer

Campingferie.dk