Annonce:
Campstuff
Annonce:
Østsjællands Camping Center
Bije728x90
https://campingferie.vti.it/
PIANI DI CLODIA
Kronjyllands Camping & Marine Center
Campstuff
HinshøjCaravan728x90
DANESE
https://campingferie.vti.it/
Bije728x90
HELÅRSCAMPISTERNE
Bije728x90

Harni Hess fortæller om sine solceller i hans Hymer Nova 545 campingvogn.

Jeg har tidligere skrevet om mine solceller. Dengang var det sommer og solen skinnede en stor del af tiden. Her en kort opsummering af anlægget. Det består af 2 x 120Wp semiflex solceller. De vejer tilsammen kun ca 5 kg, altså væsentligt mindre end f.eks. et 100Wp panel i ramme, der kommer op i nærheden af 10-11 kg. Panelerne er tilsluttet et 100 Ah LiFePo4 batteri gennem en Victron 75/15 mppt regulator. Artiklen kan læses her https://campingbladet.1kcloud.com/edlv_iJzTH/#102

Nu var tiden inde til at afprøve anlægget med lavere solhøjde og færre timer til indladning. Tidspunktet var uge 39. Vejret kunne sagtens have været bedre. Ugen skiftede mellem vekslende skydække til helt overskyet med regnbyger

Jeg havde som altid min Waeco Tropicool køleboks med. Heldigvis kørte den ikke hele tiden da den er lidt af en strømsluger. Til gengæld skulle lyset tændes tidligere og blæseren i varme anlægget kørte stort set døgnet rundt.  Som tidligere blev der også set TV, hørt radio og brugt strøm til opladning af mobil og tablet.

Efterhånden som dagene gik og solcelle regulatoren ikke viste tegn på et fuldt opladet batteri, begyndte jeg at tvivle på om jeg kunne komme igennem ugen uden at skulle tilkøbe 230V. Man kan ikke, som på visse andre batterier, aflæse hvor meget kapacitet der er til rådighed. At aflæse hvor mange watt der er blevet indladet er ikke nok, når der samtidig også er et forbrug.

Data fremgår af billedet.

Her er lidt flere data fra samme periode.

På 7. dagen af turen var det med let rystende hænder at jeg tændte for moveren for at få campingvognen koblet på bilen. Det gik lige så godt som når batteriet er fuldt opladet. Igen en af plusserne ved LiFePo4. Der er fuld spænding og strøm lige til det sidste. Desværre ved man ikke hvornår BMS i batteriet siger stop. BMS står for Battery Management System. Systemet overvåger batteri cellerne så de ikke lider overlast ved f.eks. for lav og for høj spænding eller for høj ladestrøm og for høj forbrugsstrøm. Her bør man specielt kigge på den maksimale strøm der må trækkes ud når man bruger moveren. Man bør sammenligne moveres maksimale strømforbrug med batteriets maksimale strøm afgivelse.

For mit batteris vedkommende kan det aflæses i databladet her.

Efter hjemkomsten fortsatte solcellerne med at lade på batteriet. Forskellen fra turen og nu var, at der intet forbrug var på. Vejret var stadig overskyet en stor del af tiden, men der skulle kun bruges ca. 280 Wh fordelt på 3 dage inden batteriet igen var fuldt opladet.

Konklusionen må være at det er muligt at bruge solceller et stykke ind i efteråret.

Regner man med en døgnpris for el på 40 kr, har jeg i løbet af de 3 uger jeg i år har brugt anlægget sparet knap 1000 kr. i strøm.

Et spørgsmål som mange stiller er om solceller bliver mere udbredt i fremtiden. Dertil vil jeg svare ja. Dels er man uafhængig, dels er man med til at bruge grøn energi. Mange spørger også om investeringen ikke er for stor i forhold til udbyttet. Jo, måske. Det afhænger af hvor meget og hvor man bruger sin campingvogn. Hvis den kun bruges 3-4 uger om året vil det tage nogen år inden anlægget har tjent sig ind. Men igen, ingen kender morgendagens priser på el. Endelig er der dem som elsker at nørde med udstyr på sin campingvogn. Jeg tilhører nok denne gruppe.

Træerne vokser som bekendt ikke ind i himlen. For LiFePo4 betyder det at man ikke må lade på batteriet hvis dets temperatur er lavere end 0 grader. Det vil ødelægge det. Har man varme på campingvognen er der ingen problemer. Dette sagt fordi mange gerne vil vedligeholde batteriet ved at have en oplader tilsluttet konstant. En løsning kunne f.eks. være at bruge en termostat som styrer 230V forsyningen til opladeren. Victrons solcelle regulator og deres batterilader har funktionen indbygget når man bruger deres temperatur- og spændingsføler.

Til sidst er der kun at sige, at der er plads til forbedringer og at der allerede ligger noget i støbeskeen.

Venlig hilsen
Harni Hess