Annonce:
Campstuff
Annonce:
HinshøjCaravan728x90
HELÅRSCAMPISTERNE
JPCARAVAN
Bije728x90
AutocamperShow
Østsjællands Camping Center
Campstuff
Bije728x90
Kronjyllands Camping & Marine Center

Stevnsfortet mellem Rødvig og Højerup er hugget ind i Stevns Klint. Dets opgave var at kontrollere den sydlige indsejling til Øresund. Sammen med Langelandsfortet skulle det hindre Warszawapagtens store flådekapacitet i Østersøen i at få adgang til verdenshavene – bl.a. ved at bevogte søminefelter mod minestrygning. Fortet blev bygget under Den kolde krig i 1950-53, men blev nedlagt i 2000. 1. juli 2008 genåbnede stedet som Koldkrigsmuseum Stevnsfort under Østsjællands Museum. Koldkrigsmuseet blev dog først officielt indviet af Kronprins Frederik den 23. september 2008. Stevnsfortet er som det eneste i Danmark bygget i klippegrund og befinder sig op til 18 m dybt nede i undergrunden, der på Stevns består af bryozokalk. Se her:

Trelleborg er en vikingeborg, der ligger på Sjælland i nærheden af Hejninge i Slagelse Kommune, og den er dendrokronologisk dateret til år 980. Trelleborg er forsynet med en forborg, hvor der er fundet 135 gravpladser. Ingen af de øvrige borge fra vikingetiden har spor efter en forborg. Trelleborg indeholder 16 langhuse, 4 i hver del af borgen. Endvidere er der spor af 15 langhuse, som er bygget uden for volden, men alligevel orienteret i retning mod borgens center. Vejene er ført gennem volden, således at portene har været overdækkede.
I 1995 oprettede man Vikingeborgen Trelleborg, der er et museum, der viser størstedelen af de fund, som er gjort på området. Se her:


Her ses Christian 4.’s kapel i Roskilde Domkirke.

Roskilde Domkirke – Kongernes gravplads
Domkirken er blandt de vigtigste kirkebygninger i Danmark og et af de vigtigste monumenter overhovedet, på grund af sine enestående arkitektur og sin tilknytning til Danmarkshistorien. Domkirken er opført i det 12. og 13. århundrede i gotisk stil i teglsten som et af de tidligste eksempler i Skandinavien, men rummer i dag arkitektoniske stilarter fra 800 år. Domkirken har været kongefamiliens gravkirke gennem århundreder og rummer 40 kongelige grave: 21 konger og 19 dronninger. Sammen med kalkmalerier og kunst fortæller de kongernes, kirkens og Danmarks historie gennem 1000 år. Domkirken blev i 1995 optaget på UNESCOs verdensarvsliste i 1995. Se her:


Mosede Fort huser i dag det kulturhistoriske museum Mosede Fort om Danmark i årene 1914-18.

Mosede Fort er et kystværk opført ifølge forsvarsloven af 1909 med det formål at bekæmpe landgangsforsøg i Køge Bugt. Fortet, der ligger i Mosede i Greve Kommune, blev påbegyndt i 1913, men var først kampklart i juni 1916 midt under 1. verdenskrig. Anlægget blev døbt “Mosede Batteri”, men i folkemunde kaldt Mosede Fort. I modsætning til et fort skyder et batteri kun i én retning – i dette tilfælde ud over bugten.
I 2010 begyndte Greve Kommune i samarbejde med Greve Museum, at restaurere og tætne det gamle fort, så det kunne affugtes, så værdifuldt, historisk materiale kunne opbevares på betryggende vis. Den 6. august, 2014 indviedes “Mosede Fort, Danmark 1914-18” – Danmarks første museum om 1.verdenskrig – for at markere 100-årsdagen for de neutralitetspolitiske tiltag i Danmark.
Tunestillingen, som var et værn mod angreb på København sydfra, udgik fra Mosede Fort og strakte sig mod Veddelev nord for Roskilde.

I dag er Mosede Forts område totalfredet og et meget populært og rekreativt område med store græsområder til boldspil og andre fritidsaktiviteter som picnic.
Se her:


Højerup gamle kirke
Kirkens historie strækker sig helt tilbage til 1200-tallet. Man sagde dengang, at “kirken flyttede sig et hanefjed ind i landet hver julenat”. Men naturen indhentede kirken. Havet vaskede det bløde kridt i bunden af klinten væk, og i 1910 opgav man at bruge kirken, fordi det blev for farligt. En ny kirke blev bygget længere væk fra klinten i 1913, og står som en flot kridtstensbygning ved siden af traktørstedet i Højerup.

Under et stort klinteskred i 1928, styrtede kirkens kor og en del af kirkegården i havet. Kirken er efterfølgende blevet sikret mod yderlige nedstyrtning. Dér, hvor koret var før, er nu en udsigtsterrasse, hvor man bogstaveligt talt hænger på kanten af klinten med den spektakulære udsigt over Østersøen og verdensarven. Kirken er udsmykket med fantastiske kalkmalerier.
Se her: