Annonce:
Campstuff
Annonce:
Bije728x90
HinshøjCaravan728x90
Campstuff
Østsjællands Camping Center
Kronjyllands Camping & Marine Center
HELÅRSCAMPISTERNE
Bije728x90
JPCARAVAN

(Reklame) Knaus Sun I 700 LEG – Mange lækre detaljer

Dagens Knaus, Sun I 700 LEG er den ene af fire luksuscampere i 2020 programmet. Den nuværende Knaus Sun I blev introduceret i en helt ny og opdateret udgave til sæson 2016. I 2016 kunne den kun fås i den treakslede Sun I 900 udgave. I 2017 blev Sun I 700 introduceret, bl.a. med dobbeltbund, stor siddegruppe, flotte badeværelser, lækre soveværelser, 32 tommers TV, og en velindrettet hækgarage. Prøv selv at se på de elegante detaljer på billederne herunder. Knaus Sun I 700 LEG er en stor, luksuriøs og rummelig autocamper.

Grunddata på Knaus Sun I 700 LEG

Knaus Sun I 700 LEG er bygget på et Fiat Ducato 4000 chassis. Selv om totalvægten er oppe på 4.400 kg, er der mange europæiske Sun I købere som anskaffer sig det store kørekort, kun fordi de har købt denne autocamper.

Autocampere i denne klasse er ofte ”meget individualiseret” med ekstraudstyr. Denne camper er ingen undtagelse. Den er ekstraudstyret med Sun I pakke (Klimaanlæg i førerhus, el-sidespejle, passagerairbag, tempomat, justerbare førersæder, Midi-HEKI med indbygget lys, rat med fjernbetjening af radio, Truma iNet og BWT vandfilter).

Derudover er der monteret Alde centralvarme, Ambiente belysning, lys i markise, TV/satellit pakke Twin 32”, læderbetræk, 17 tommers polerede alufælge, 9 trins automatgear, forhøjelse af totalvægt, garagedør i venstre side, panoramavinduet i soveværelse, plissé i førerhus, læderbetræk og Deko-Pakke.


Siddegruppe med seks pladser.


Bordet står på en centersøjle og kan rykkes rundt efter behov.


Indretningen er traditionel med køkkenblok bag siddegruppen. Læg mærke til overskabene.


Køkkenblok med elegante småtingshylder og i siden og under overskabene. Komfurets placering giver god plads på køkkenbordet.


Åbne dybe hylder under køkkenbordet.


Der er USB oplader stik over de to små skot ved køkkenvinduet. Mellem sofa og køkkenblok er der et ”rum” hvor det store 32 tommers TV kan hæves og sænkes elektrisk.


Åbne overskabe over køkkenblok og siddegruppe.


Indgangsparti med teknikpaneler over døren, knager og indgangshåndtage, ekstra indgangstrin. Køleskabet står overfor køkkenblokken.


Døren er 70 cm. bred, her er vindue, insektnet og profiltaske til indkøb eller andre ture. Køleskabet (med automatiks energivalg (AES)) rummer 145 liter. Det er også muligt at vælge en model på 177 og 190 l. Kompressorkøleskab: Kontakt din Knaus forhandler.


Det elegante soveværelse med ekstramonteret panoramatag. Begge senge er 80 cm brede. De har en længde på 203 og 197 cm.


Panoramataget og de store sidevinduer giver et godt lysindfald.


Klædeskabe under fodenderne. Begge skabe kan også åbnes ved at løfte sengebunden.


Der er 230 V og USB opladerstik ved den lille hylde under overskabene.


Toiletrummet er i begge sider og kan lukkes af ind mod opholdsområdet og ind mod enkeltsengene. Her ser du håndvask og drejetoilet som står i dørsiden.
Toiletrummet er kompakt, men veldisponeret med vindue, brusebund, håndvask på en svingbar væg, så der kan indrettes en brusekabine.


Brusekabinen står i førersiden.


Hækgaragen med opbevaringsreol, en lem ind til det ene klædeskab og her ekstraudstyret med et cykelstativ.


Cykelstativet trukket ud så cyklerne kan tages af og på.


Knaus Sun I serien er på fire modeller, de ”små” modeller er har enten enkeltsenge eller Queens Bed i soveværelset. Det samme gælder for de to store Sun I 900 modeller.

Se mere på www.knaus.dk

Tekst og foto: Redaktionen
Grafik: © Knaus-Tabbert GmbH
© www.autocampernyt.dk