Annonce:
Campstuff
Annonce:

Flotte royale nyheder


Velkommen til første hilsen fra Elmia Husvagn Husbil 2019 som netop er afsluttet i svenske Jönköping. Det er her den nye sæsons nordiske nyheder bliver præsenteret for de nordiske kunder. I hallerne kan vi også se mange af de samme nyheder som blev vis i forrige uge i Düsseldorf.

Traditionen tro starter vi med at vise nyheder fra Kabe. På modelsiden er der kun én ny model, Hacienda 880 TDL FK med det nye frontkøkken, som fås i Royal og Imperial serierne. Kabe kalder selv de nye modeller for et rullende hus. Et ekstra alternativ til dem som bor i deres campingvogn i længere tid. Til gengæld er der rigtig mange nyheder og fornyelser i de eksisterende modeller og serier. Derfor viser vi i dag den nye Kabe Royal 560 XL, hvor du kan se mange af dem.


Indretningsmæssigt ser den nye model ud som forrige udgave. Det er i detaljen der er kommet mange nyheder. Der er nyt i rundsiddegruppe, køkken og soveværelse. Og så er der kommet en hel del ”skjulte” nyheder som alle gør din campingtur mere komfortabel.


I den opdaterede rundsiddegruppe lægge Kabe kendere nok mest mærke til de nye hvide højglanspolerede overskabe. Og vil du have det ekstra elegant, kan du, som her, få dem med elegante kromlister. Der er fire nye betræk, et i lyst læder og tre i almindelig tekstiler. Nu kan du vælge mellem fem standardtekstiler og tre forskellige læderbetræk, som fås mod pristillæg. På billedet ser du lædervarianten Aspen.


Køkkenet er blevet opdateret med forsænkede skuffer og låger samt en bordplade i marmor-look. Som ekstraudstyr kan du vælge at få din Kabe Royal med hvidt køkken. Magen til det som der fås i Imperial serien.


Her ser du det hvide køkken som står i en Kabe Imperial 560 XL KS.


Åbne skuffer under køkkenbordet. De kan selvfølgelig låses under transport.


Åbne køkkenoverskabe. Der er også kommet en ny indvendig loftbeklædning.


I dørsiden finder du det nye Dometic køleskab som kan åbnes fra begge sider. Det rummer 177 l inkl. 35 l separat frostboks.


I soveværelset er der kommet krom liste på overskabene og et nyt hovedgærde i blødt materiale. Under madrassen er sengerammen nu i aluminium, og som ekstraudstyr kan du få elektrisk motor på de justerbare hovedgærder.


Åbnet køleskab og klædeskabe i dørsiden.


Det ny hovedgærde. Her monteret med to USB stik mellem kontakterne ved sengelamperne.


Toiletrum med integreret brusearmatur i håndvasken.


Detaljer fra toiletrummet. Udover de nævnte nyheder er der også kommet et stort AGM-batteri på 95 AH som er standard samt batterisensor og Triax antenne.


Du kan vælge mellem otte forskellige Kabe Royal 560 2020 modeller. Kabe Royal fås i 30 forskellige modeller, der tilsammen fås i 99 forskellige planløsninger.

Se mere om Kabe 2020 på www.kabe.dk

Der er tolv KABE forhandlere i Danmark, bl.a.:
Bije Fritid & Camping
Kronjyllands Camping Center
Vestjysk Camping
Østsjællands Camping Center

© www.campingferie.dk

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik Læs mere

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk