Annonce:
Annonce:

2020 Knaus L!VE I 650 MEG


Det tog kun Knaus L!VE et par år at blive en naturlig del af indstigningssegmentet. Kun én variant mangler – En helintegreret model. Og den kommer i årgang 2020. Ud fra de informationer vi har adgang til på nuværende tidspunkt, pressemeddelelser, pressebilleder og tysk prisliste, så er det en autocamper der SKAL ses i virkeligheden. Det bliver muligt sidst i august på årets Caravan Salon Düsseldorf.


Der er god kontrast mellem de mørke interiør (som hedder Olmo Pavarotti) og de lyse skabslåger med soft-close og mat-sølv håndtag. Med flere tagvinduer er her lyst og behageligt. Og når dagslyset forsvinder, er der et velfungerende LED lys i alle kroge af camperen. Tekstilerne hedder Energy, Matuko, Fine Square.


Køkkenblokken står i dørsiden med et 142 l køleskab automatisk energivalg ved siden af. Her er en elegant håndvask med designerarmatur og tre kogepladser på gaskomfuret.


I soveværelset er der garderobeskabe under fodenden, EvoPoreHRC madrasser på sengene og et ekstra praktisk hovedgærde.


Set bagfra er der flere lækre detaljer som klæder den helt nye camper. Standardopvarmningen består af en Truma Combi 6 boiler med blæsevarme. Der er flere alternativer, f.eks. Alde centralvarme med elektrisk gulvvarme som et af de mest oplagte muligheder. Det digitale Truma CP-Plus betjeningspanel og Truma iNet-System vil også være en oplagt mulighed til styring af camperens teknik.


Programmet bliver i første omgang på to modeller som begge er bygget på et Fiat Ducato Chassis og er udstyret med enkeltsenge over en hækgarage bagerst samt sænkeseng over førerpladserne forrest. Her ser du den ”lille” version, L!VE 650 MEG, som har en totallængde på 699 cm. L-siddegruppe med bord på en centersøjle er en option i stedet for ophæng på væggen. Den store L!VE 700 MEG har en totallængde på 753 cm. Vi har flere detaljer om den viste vogn når vi besøger Caravan Salon Düsseldorf.

Se mere om Knaus på www.knaus.dk

Foto: Knaus pressebilleder (Knaus Tabbert GmbH)
Tekst: JPR
© www.campingferie.dk

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik Læs mere

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk