Campstuff


Hvis du ser på mulighederne i at indrette en kassevogn til praktisk og komfortabel autocamper er der ikke så mange muligheder, som der er for de store modeller der er bygget på et chassis. Det er nok én af grundene til at Hobby vælger de to populæreste indretninger (dem som der sælges flest af) og tilbyde dem i de tre udstyrstrin, OnTour, De Luxe og Premium. Hobby Vantana programmet er derfor på seks forskellige campere. 3 med tværvendt dobbeltseng og tre med enkeltsenge.


Hobby Vantana OnTour K60 FT er en 599 cm lang camper med tværvendt dobbeltseng. Den er bygget på en Fiat Ducato light chassis med en motor på 120 HK og en totalvægt på 3.300 kg.


Interiøret er lyst grå og hedder Arras. De hvide skabslåger er med til at gøre det til en lys og rar camper at opholde sig i. Opredning på langs i siddegruppen måler 160 x 85 cm.


Køkkenblokken er lang. Det er fordi køleskabet står under køkkenbordet ved døren og der er indrettet et lavt klædeskab ved siden af sengen.


I forhold til vognens størrelse er der ok plads i skufferne under køkkenbordet.


Kompressorkøleskabet rummer 70 l inkl. frostboksen.


Dobbeltsengen har et madrasmål på 185 x 150/135 cm. Der er åbne hylder ved hovedgærdet og overskabe hele vejen rundt.


Der er integreret bruseplads med en lav skål under gulvpladen. De hvide vægge i glasfiber gør at rummet føles større en målebåndet viser.

Hobby Vantana OnTour K60 FT måler 599, 205, 264 cm (udvendig længde, bredde og højde. Akselafstanden er på 404 cm. Vi kender p.t. kun totalvægten som er på de nævnte 3.300 kg.


Hobby Vantana De Luxe K60 FT er mellemste udstyrstrin. Her er totalvægten øget til 3.500 kg og motoren har her 140 HK.


Tekstilerne hedder her Patch. Læg mærke til at der er tillægsplade på bordet.


Køkkenblokken er indrettet på samme måde som i OnTour modellen. Den største ændring her er at køleskabet er på 90 liter og at det kan åbnes til begge sider.


Låget til det sammenbyggede gaskomfur og køkken er todelt.


Åbne skuffer og køleskabet.


Her er pænt med overskabe i både i køkken og ved dobbeltsengen.


Dobbeltsengen har samme madrasmål som OnTour modellen.


Det samme gælder indretningen af toiletrummet.


Layout af  Hobby Vantana De Luxe K60 FT.

Se mere om Hobby Vantana årgang 2020 på www.hobbyinfo.dk

Tekst og foto: JPR
© www.campingferie.dk

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik Læs mere

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk