Annonce:
Campstuff
Annonce:

Traditionen tro er der på Fars Dag Grundlovsdag 5. juni, den store maskinfest med aktiviteter på det udendørs areal, et eldorado for alle der interesserer sig for teknologi og videnskab, hvor der selvfølgelig også er masser man selv kan føle og prøve. Vi har valgt at beskrive med billeder fra nogle af de begivenheder maskinfesten i 2018 bød på fra det udendørs areal, klenodierne inde i museumshallerne kan opleves på andre tidspunkter, ifald man ikke kan nå det denne dag. Danmarks Tekniske Museum udstiller bl.a. Andreas Mogensens rumkapsel, fly man kan gå op i, veteranbiler, motorcykler, dampmaskiner, cykler, modeljernbane, Redningsstation Station fra omkring 1960, computere gennem tidsalderen ligeledes telefoner gennem tiden og meget mere teknik på de 8.000 kvadratmeter udstilling.

En af seværdighederne denne dag, er museets veteranbrandbiler slukker en bilbrand og efterfølgende serveres der “knust bil til frokost”, bilen knuses ved at køres over af en kampvogn.

FARS DAG arrangementet foregår onsdag den 5. juni 2019 fra kl. 10 til 17 på adressen Fabriksvej 25, Helsingør.
Campingferies Heine Laursen har leveret denne spændende reportage.

To klenodier af autocampere, vækker altid interesse.

Orion, tysk autocamper MERCEDES-BENZ ORION II, årgang 1978. 2.2 l. 4 cyl., Diesel, 72 HK.

TEMPO MATADOR II, Dansk bygget autocamper, årgang 1964. Bygget på TEMPO MATADOR II Rapid 1962 chassis, med Morris/Austin motor 4 cyl. Benzin, 75 HK. Bygget af arkitekt og modelbygger Peter Willadsen i årene 1962 – 1964. beklædt udvendigt med aluminiumsplader og indvendigt med teaktræ, taget er udført i glasfiber. Autocamperen er bygget som kombineret tegnestue og fritidsbil. Prisen for chassis med motor 38.000 kr. dertil halvandet års fritidsarbejde.

TEMPO MATADOR II, set fra siden, der er 13 siddepladser, 5 sovepladser og tegnestue i bagenden. Med den store bagrude er der gjort plads til modellerne kan komme ind og ud.

Modeltog der medtager passagerer, kører rundt på udstillingsarealet.

Cykler som gæsterne kan afprøve, i forskellige former er et trækplaster.

Det ethjulede eldrevne køretøj kræver god balance, prøv selv.

Cykeldromen, hvor man med pedalkraft kan køre rundt, som sikkerhed er man fastspændt under cykelturen.

Modelfly udstillet i flere størrelser.

Modelbiler i lidt større udgave kørte rundt på de asfalterede veje.

Hammelvognen fra 1888 er Danmarks første bil og verdens ældste bil der stadig kan køre. Hammelvognen er opkaldt efter fabrikant Albert F. Hammel. Den blev bygget på hans maskinfabrik på Nørrebro i København i 1888, Hammelvognen deltog i 1954 i verdens ældste motorløb, London-Brighton Veteran Rally. Den tilbagelagde de 90,9 km på 12 timer og 47 minutter, hvilket svarer til en gennemsnitsfart på 7,1 km i timen. Da hammelvognen krydsede målstregen om aftenen afbrød BBC deres radioudsendelser for at meddele, at nu havde det historiske køretøj nået målstregen.

Besøg af Citroën Kegresse P17E, som kørte rundt med besøgende på udstillingsarealet.

Kongehusets første bil anno 1906, Delaunay-Belleville med 20 hestekræfter. Bilen tilhørte Prins Valdemar og Prinsesse Marie. Fik betegnelsen “K1”.

Stanley Steamcar, dampbilen har en 2 cylinder dampmaskine som drivkraft.

Stanley Steamcar, dampmaske i motorrummet, det tager lidt længere tid at få damptryk, inden start på kørslen end den moderne benzinbil.

Stigebrandbilen danske Triangel automobilsprøjte M3, har været i drift fra 1932 – 1962.

Alfa Dana, dansk bygget racer, udviklet af Wilhelm Nellemann og Uno Jensen, udstyret med Morris 1000 motor tunet til 90 hk.

En udrangeret bil antændes og veteranbrandbiler tilkaldes og klarer slukningen.

Efter ilden i den brændende bil er blevet slukket er der “Knust bil til frokost”, kampvognen kører op over bilen.

5. juni 2019 lander den danske astronaut Andres Mogensens rumkapsel igen på Danmarks Tekniske Museum, udstillingen “RUMMET TUR-RETUR”. Rumkapslen har være på udstillingsturne.




 

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik Læs mere

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk