75 års jubilæet i 2019 er måske sidste chance for at møde veteranerne der gik i land den 6. juni 1944.

Så er det tid til at du tilmelder dig Campingferie’s 4. guidede campingtur til invasionskysten i perioden 2. – 8.  juni 2019. Vi er altså på de historiske kyster den 6. juni på 75 års dagen for invasionen i 1944.

Måske er det sidste gang vi får mulighed for at møde nogle af de sidste veteraner der som 17-20 årige gik i land den 6. juni 1944. Nu er de der stadig lever oppe i 90’erne. Så måske er dette 75 års jubilæum det sidste de ønsker at deltage i.

Hvis du er bare lidt historisk interesseret, er en campingtur til Normandiets invasionskyster i Nordvestfrankrig en stor oplevelse.
Den 6. juni 1944 gik de allierede i land 5 forskellige steder på kysten i Normandiet og det var begyndelsen til enden for tyskerne, selv om det skulle tage et år før krigen sluttede. Mange kender invasionskysten og baglandet fra filmen ”Saving private Ryan” med Tom Hanks i hovedrollen. Andre kender den måske fra en anden film nemlig ”Den længste dag” som har en del år på bagen. Selv om man hverken kender historien eller området, er et besøg en stor oplevelse.

Den tyske kirkegård La Cambe.

Lidt om turen
Kort fortalt, kører du selv til Normandiet hvor vi mødes søndag den 2. juni 2019 på den campingplads hvor Campingferie har bestilt plads og hvor vi skal bo alle dage. Her byder vi på en velkomstdrink og afholder informationsmøde kl. 20.00.

De næste 5 dage tager vi på ture i vores biler til de historiske steder på invasionskysten og oplever historiens vingesus på alle de steder såsom landings stederne på strandene, kirkegårdene, museerne, kanonstillingerne, mindesmærkerne, broerne og ikke mindst kigger efter veteranerne som traditionen tro besøger de kyster hvor de gik i land for 75 år siden.

Der bliver også tid til en hyggelig festmiddag formentlig mandag aften, samt hygge på campingpladsen de øvrige dage i det omfang de enkelte ønsker at deltage. Ingen er tvunget. Vi rejser sammen, men der skal være plads til at vi også kan være os selv.

Dagturene starter omkring kl. 9.00 og slutter omkring kl. 12-13.00, så du har masser af tid på egen hånd også. Og så er det en fordel at du har din egen bil med, så du kan blive i byen eller opleve andre ting som du selv ønsker at se nærmere på.
Den efterfølgende lørdag den 8. juni 2019 er der hjemrejse på egen hånd. Du er selvfølgelig velkommen til at blive længere på pladsen for egen regning, hvis du ønsker dette.

Erfarne turledere og guider
Turleder og guide er Peer Neslein fra Campingferie, der har besøgt de kendte steder et utal af gange.

Kanonerne ved Longes sur Mer var et vigtigt mål ved invasionen.

20-25 historiske seværdigheder
Efter tilmelding modtager du ca. 1 måned før afgang program med information om de 20-25 seværdigheder, adr. på campingpladsen samt længde/breddegrader og adr. på de seværdigheder vi skal opleve i løbet af de 5 dage.

Pris for at deltage
Prisen pr. person er kr. 3.750 og dækker overnatning på campingplads (i egen campingvogn/autocamper, telt) med strøm i 6 dage, entre til 4 museer, 360 graders biograf samt festmiddag (2 retter) uden drikkevarer, samt dansk guide, i form Peer Neslein. Evt. afgift for medbragte hunde eller børn betaler den enkelte selv til campingpladsen.

Resterne af den kunstige havn Mulberry Harbour, som englænderne byggede ved Arromanches ses stadig.

Tilmelding
Send en mail til peer@neslein.dk og få et tilmeldingsskema til turen.

OBS: Campingpladsen vil ikke have boogie vogne ind på pladsen. Det skyldes, at de prøver at holde sigøjnere ude af pladsen ved at forbyde boogie vogne. Så umiddelbart kan vi ikke få plads til boogie vogne.
Herefter modtager du tilmeldings skema som du bedes udfylde og returnere samt indbetale kr. 500 i aconto pr. person du tilmelder.

30 dage før turen starter indbetaler du restbeløbet og modtager de sidste rejseinformationer med adr. på seværdigheder, mødetider samt praktiske informationer.

Venlig hilsen

Signe & Peer Neslein
Campingferie.dk

6. juni er dagen hvor alle med interesse for invasionen i Normandiet mødes.

 

Både lokale og mange tilrejsende klæder sig ud i tøj fra 1944.

 

Den store bunker i Quisterham var svær at indtage og den står der stadig så man selv kan komme ind og opleve de smalle trapper op til toppen hvor der var udsigt over havet.

 

Denne observationsbunker lige ved kysten styrede kanonerne ved Longes sur Mer, som stod ca en km længere inde i landet.

 

Den amerikanske soldat John Steele landede i kirketårnet i Sainte-Mere-Eglise mens tyskerne stod på torvet ved kirken. Det kom der en spændende historie ud af.


 

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik Læs mere

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk