Annonce:
Annonce:


I vil vi vise dig et billede af 14 forskellige campingvogne årgang 2019. På en tur gennem udstillingshallen har vi valgt én model pr. mærke. Vi har ikke valgt ud fra særlige kriterier, men vil gerne give et indtryk af den nye årgang. Nyd turen og se på mangfoldigheden. Hvis du skulle se dem alle, ville der være over 650 modeller at vælge imellem. Den første vogn er Adria Aviva 400 PS en af de små egoistvogne til en enkelt eller to på tur. Tværvendt dobbeltseng forrest og siddegruppe i hjørnet bagerst.


Bürstner Premio 550 TK, vision 60, en rummelig familievogn med rigtig god plads i alle leder og kanter. Den er indrettet med køjer på tværs bagerst og fransk soveværelse forrest, og leveres i år med en omfattende “vision 60” udstyrspakke.


Caravelair Alba 496 Family er helt ny i 2019. Her får du en familievogn med køjer på langs bagerst og dobbeltseng på tværs forrest.


Eriba Living 555 XL er også helt ny. Den kommer som kampagnemodel og er indrettet med Børneværelse med køjer og stor lasteluge i siden forrest og rundsiddegruppe bagerst. Over rundsiddegruppen hænger der en dobbeltseng som kan sænkes ned når mor og far skal i seng.


Fendt Opal 560 SFR, tysk kram til krævende campister, er indrettet med en ekstra stor runsiddegruppe bagerst, stort vinkelkøkken i midten og fransk soveværelse forrest. Overalt er der rigtig god plads til to på tur.


Hobby OnTour 470 EL er en god rejsevogn for to i 5 m. klassen. Her er enkeltsenge forrest og rundsiddegruppe bagerst.


Kabe Royal 600 E-TDL KS er en svensk helårsvogn i luksusklassen. Her får du en rundsiddegruppe forrest og to enkeltsenge (her ser du den ene) foran et badeværelse i hele vognbredden bagerst.


Er I to på camping som gerne vil have masser af plads hele året, så er den helt nye Knaus Südwind 580 UF Scandinavian Selection med Alde centralvarmeanlæg og vandbåret gulvvarme et nærmere kik værd. 580 UF er indrettet med rundsiddegruppe forrest, og fransk soveværelse bagerst.


Dagens sidste luksusvogn er LMC Exquisit VIP 695, en imponerende veludstyret egoistvogn med Queens Bed forrest, køkken og siddegruppe i midten og rundsiddegruppe bagerst.


Vil du gerne bo komfortabelt og i lækre omgivelser, uden at vognen bliver for stor, er en Sprite Alpine Sport 37 EK en af de modeller du bør se nærmere på.


Er bilen ikke så stor? Og rejser du alene, eller er i kun to, som ikke vil undvære køkken, toilet og køleskab? Så er udstillingens mindste vogn, en af de små Silver Mini modeller absolut en mulighed. Silver Mini 390 Freestyle er indrettet med siddegruppe forrest i vognen og køkken samt toiletrum bagerst.


Det kunne da også være, at en Tab 320 er den rigtige vogn til at spænde efter minibilen? Den ikoniske vogn er indrettet med en stor rundsiddegruppe bagerst, køkken og klædeskab forrest. Og så er den fyldt med ekstra lækre detaljer.


VEGA 365 NT er en ”af de store” modeller med siddegruppe forrest og køkken samt toiletrum bagerst. En populær indretning i de små vogne under fire meter.


Dagens sidste vogn er med ”traditionelle” enkeltsenge som her er slået op for at vise magasinerne under dem. Weinsberg CaraOne 480 EU Kampagne er en vogn som leveres inkl. det helt rigtige komfortudstyr. Du behøver kun at købe campingmøbler, gas samt fortelt eller markise, så er vognen køreklar.

PS. Husk også at pakke tøj, sengetøj og mad til to dage, så er vognen klar til sin første campingtur

Alle de viste vogne er til salg i Danmark. Besøg din lokale forhandler eller læs mere om dem her på portalen. I de kommende uger vil vi vise mere, både autocamper, udstyr og campingvogne, fra udstillingen

Tekst og foto: JPR
© www.campingferie.dk

 

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik Læs mere

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk