Tabbert Rossini 490 DM

Tabbert Rossini er indstignings, eller introduktionsserien, til de anerkendte tyske vogne med den holdbare og fine kvalitet. På billedet ser du Tabbert Rossini 490 DM der er indrettet med køjer på tværs bagerst og dobbeltseng på tværs forrest.


Tabbert Rossini serien er på syv modeller. Alle producenter har stor fokus på børnefamilier. Og med tre køjevogne er Rossini ingen undtagelse. De øvrige modeller er ”typiske egoistvogne” med vægt på komfort og et godt soveværelse.


Siddegruppen står modsat døren med åbent ind mod den tværvendte dobbeltseng. En opredning i siddegruppen måler 194 x 97 cm. Hele vognen har en god følelse af stor rummelighed med mange overskabe som er lette at nå.


Den tværvendte seng forrest har et madrasmål på 200 x 139 cm. Den er rimelig afskærmet og er derfor, hvis de må for mor og far, velegnet som lege- og tumleplads fårs småbørn og babyer. Her er læsespots i el-skinne og hylde under vinduet. Under sengen er der et stort magasin som både kan nås udefra og ved at løfte madrassen op.


I dørsiden er der klædeskab, 142 l køleskab og en rimelig stor køkkenblok med skuffer og et smalt apotekerudtræk under køkkenbordet.


I denne udstillingsmodel er der monteret tre køjer med fast stige og sikkerhedsnet i den øverste. Toiletrummets placering giver ekstra gulvplads foran døren. De to øverste køjer måler 210 x 70 cm, den nederste 205 x 65 cm.


Toiletrummet er indrettet med skabe og hylder både over og under håndvasken. Tabbert Rossini 490 DM har en totallængde, indvendig længde, udvendig bredde og højde på 731, 532, 232 og 262 cm. Køreklar- og totalvægt er på ca. 1.330 og 1.500 kg. Opvejning op til 1.800 kg totalvægt er muligt som ekstraudstyr.

Tabbert Rossini 520 DM

Tabbert Rossini 520 DM har samme størrelse som Rossini 490 DM. 520 DM er indrettet med køjer på tværs bagerst og et fransk soveværelse forrest i vognen. Den todelte dør med vindue og affaldsspand er i begge modeller 60 cm bred.


Siddegruppen har ok plads til fire og en opredning måler 194 x 97 cm.


I dørsiden er der klædeskab, køkkenblok med dybe skuffer og et 106 l køleskab under køkkenbordet. Læg også mærke til at der er lysbånd over overskabene og røgalarm i loftet.


Der er god plads på køkkenbordet og godt lys fra LED lampen under overskabet.


Den franske seng i Rossini 520 DM har et madrasmål på 199 x 139 cm. Den har fem zones komfort skummadras, lamelbund og gasstøddæmper til at holde bunden oppe når du skal i magasinet.


Her ser du opholdsrummet fra soveværelset og bagud. Læg mærke til den store tagluge, at der er myggenet i fuld højde og klædeskabet ved køjerne. Der er 230 V og antennestik på siden af skabet. TV-holder fås som ekstraudstyr.


Køjerne bag i vognen har et madrasmål på 210 x 70 cm. Tre køjer fås som ekstraudstyr. Der er stor serviceluge til den nederste køje som kan slås op. Tabbert Rossini 520 DM har en totallængde, indvendig længde, udvendig bredde og højde på 731, 532, 232 og 262 cm. Køreklar- og totalvægt er på ca. 1.300 og 1.500 kg. Opvejning op til 1.700 kg totalvægt er muligt som ekstraudstyr.

Der er fem Tabbert forhandlere i Danmark.
Se mere på www.tabbert.dk

Tekst og foto: JPR
© www.campingferie.dk

 

Relateret Artikler

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik Læs mere

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk