Find inspiration og få vilde idéer til din næste ferie, når Bella Center Copenhagen skyder camping- og udelivsæsonen i gang med FRI 2019 i weekenden 18. – 20. januar 2019.

Der er næsten lige så mange måder at campere på, som der er fans af udelivet. Det bliver illustreret på bedste vis og meget konkret, når dørene åbner til årets første messe, FRI 2019,  i weekenden fra 18. – 20. januar i Bella Center Copenhagen.

Om du er på vej ud i det blå med campingvognen som dit mobile hjem, på trekkingtur med telt på ryggen, er ved at gøre havkajakken klar eller har planlagt den næste golftur, får du masser af inspiration, når du besøger FRI 2019. Der er noget for enhver campingsmag fra rundkreds om lejrbålet til luksusfølelsen i en veludstyret campingvogn.

Ikke nok med at du kan komme i dialog med omkring 30 spændende campingdestinationer fra ind- og udland, du kan også få dine drømme opfyldt med det nyeste indenfor campingvogne, autocampere, telte, campingudstyr og naturligvis den rette beklædning.

Det spiller ingen rolle, om du er garvet og erfaren campist, eller om du vil prøve en anden måde at holde ferie på. Fællesnævneren er ferie, udeliv, fleksibilitet og højt til himlen.

Messen er åben fredag fra kl. 12.00 – 17.00 og lørdag/søndag fra kl. 11.00 – 17.00. Læs mere om FRI 2019 og se hvilke udstillere, du kan møde, på bellafri.dk.

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik Læs mere

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk