LMC Musica Emotion – Masser af hygge for to på camping

I årgang 2019 er der, udover den velkendte LLT-teknologi med 12 års tæthedsgaranti, nyt design ud- og indvendigt, kræset for ekstra for komforten. Bl.a. glatte sider, forstærket tag samt front, bagende og tag i GFK glasfiber. Der er også Panorama Skyview tagvindue, elektrisk gulvvarme, udvendigt multistik gasudtag og meget mere. På billedet ser du Musica 440 D, der har fransk soveværelse forrest og rundsiddegruppe bagerst.


De tre største af de fem modeller har enkeltsenge. Maksimal total vægt er 1.700 kg for de tre ”små” og 2.000 for de to store.

LMC Musica 440 D

Køkkenblokken står modsat døren og der er overskabe med soft-close i hele vognen. Læg også mærke til det store Skyview tagvindue. De hvide låger og skuffefronter lyser godt op i hele vognen.


I dørsiden er der bl.a. toiletrum, klædeskab, myggenet i fuld størrelse og over døren er der betjeningspanel med mulighed for LMConnect App til at betjene vognens teknik.


Rundsiddegruppen har et madrasmål på 200 x 144/110 cm. Tekstilerne hedder Alaska Grey og er en den ene af seks muligheder.


Køleskabet er på 99 liter. Skufferne dybe og solide, og så er der god plads på køkkenbordet.


Der er tre hylder over køkkenblokken. Læg også mærke til den integrerede krydderihylde og køkkenvinduets konstruktion.


Madrasmålet på dobbeltsengen er på 200 x 111/110 cm. LMC Musica 440 D har en total-, karosseri- og indvendig længde samt en udvendig bredde på 662, 535, 479 og 233 cm. Køreklar vægt er på 1.181 kg, totalvægt 1.400 kg og mulighed for opvejning til 1.700 kg totalvægt. Den viste model er fotograferet i Düsseldorf.

LMC Musica 560 E

LMC Musica 560 E er den største model. Her får du en rummelig vogn med enkeltsenge forrest og rundsiddegruppe bagerst. Selv om der er tale om en model med en indvendig længde på 580 cm, så er den ”kun” 233 cm bred.


I dørsiden er der toiletrum, klædeskab med plads til TV ved døren. I loftet er der Sky-view og to loftluger mere.


Overfor er der køkkenblok, 141 l køleskab og igen masser af overskabe.


Rundsiddegruppen har et madrasmål på 201 x 173/130 cm. Tekstilerne her hedder Coal Black. Læg mærke til hvor meget dagslys der kommer ind gennem Sky-View tagvinduet. Billedet er taget på en gråvejsdag.


Der er god plads på køkkenbordet.


Enkeltsengene i soveværelset er begge 88 cm brede og har en længde på 200 og 185 cm.            
Magasinerne under de store senge er tilsvarende store, og de er næsten helt frie for teknologi. Bemærk at der er lameludtræk mellem sengene. LMC Musica 560 E har en total-, karosseri- og indvendig længde samt en udvendig bredde på 770, 637, 580 og 233 cm. Køreklar vægt er på 1.425 kg, totalvægt på 2.000 kg.

Den viste model er fotograferet hos SK Caravan i Blommenslyst.

Læs mere om LMC campingvogne på www.lmc-caravan.de/dk
LMC sælges af syv danske forhandlere. Se forhandlerlisten på LMC’s hjemmeside.

Tekst og foto: JPR
© www.campingferie.dk

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik Læs mere

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk