Igår var en stolt dag for vores lille familie, fortæller Signe Neslein. Vi var inviteret til Campingbranchens 40 års jubilæum.

Campingbranchen blev stiftet for 40 år siden af pionererne i branchen, som ønskede at skabe et fælles ståsted for alle importører, agenter og campingforhandlere, så man i fællesskab kunne løfte camping som ferieform og skabe interesse for campinglivet i den danske befolkning.

I 1987 gik min far på biblioteket for at låne en bog om camping, så han kunne lære hvordan han skulle tage os med på camping i vores første campingvogn. Ser du der fandtes ingen bog om camping og det blev starten på min fars livs-passion. Nemlig camping.

Igennem de mange år der er gået har han lavet alt fra bøger om camping, video-serier om camping, guidede campingture med campister, kørt Europa tyndt i autocamper eller med en campingvogn på krogen, udgivet utallige magasiner om camping, skrevet artikler og produceret informativt indhold til campister, startet og drevet en vellykket campingportal, kørt til Nordkapp 10 gange med en campingvogn eller autocamper på krogen, lavet uendeligt mange Tv-udsendelser til Tv om camping, planlagt og udført de største Live Tv-udsendelser fra dejlige danske campingpladser med den rullende campingudstilling – Sommerkaravanen, fulgt med udviklingen og har startet et gratis online magasin til nye og kommende campister og han er langt fra færdig.

Ingen i vores familie har nogensinde været i tvivl om at han er vild med sit job og sætter en stor ære i det. Også når uvidende mennesker sidder bag deres skærm og fra tid til anden sviner ham og hans indsats til. Han sætter stadig en ære i sit job.❤️

Og igår fik han (i vore øjne) en meget velfortjent anerkendelse fra den samlede campingbranche da formanden. Jesper Behrensdorff og næstformanden, Peter Outzen på vegne af branchen overrakte ham campingbranchens hæderspris.

Det er fjerde gang i de 40 år branchen har eksisteret at prisen bliver uddelt.

Og der skal ikke herske tvivl om at min far blev dybt rørt over den fine gestus det er. Og den hæderspris skal nok bære en masse nye camping initiativer med sig fra hans side. Men som jeg kender min far bedst er det de nye og årelange samarbejdsrelationer han har i branchen der betyder mest. De mange timer der er brugt på at skabe sammen, udvikle sammen og vise hinanden loyalitet i en branchen der har været under et enormt pres siden den økonomiske krise i 2008.

Samarbejde er vejen frem.

Tak til alle i campingbranchen for hædersprisen til Peer.

Signe Neslein, Rasmus Neslein og Lisbeth Neslein

Peer takker Campingbranchen for hædersprisen

Relateret Artikler

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik Læs mere

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk