RoadCar R 540

RoadCar 2019 programnet er igen på tre af de allerpopulæreste størrelser og indretninger. En i 5,5 en i 6 og en i 6,5 m klassen. Et overskueligt, men også bredt dækkende program. PÅ billedet ser du RoadCar R 540, den mindste model. En rigtig ”D og jeg camper” eller camperens for dig som rejser alene.


Her er indretningen på de tre modeller, den ultrakompakte R 540, en rummeligere R 600 og den ekstra rummelige R 640. Læg især mærke til den midterste den af modellerne. Her ser du, udover sengene, forskellene på modellerne. Uanset bordets størrelse i siddegrupperne, måler opredning på tværs 188 x 80 cm. Opredning her er ekstraudstyr.


Den korte totallængde har sin pris. Bordet er smallest i RoadCar R 540. Læg mærke til størrelsen på sidevinduet i forhold til de to andre modeller. Læg også mærke til den store lysgivende tagluge over bordet. Kompressorkøleskabet (det indsatte billede) på 80 l, inkl. 7,9 l frostboks, står ”i gavlen af køkkenblokken.


RoadCar R 540 har en dobbeltseng på tværs bagerst. Madrasmålet er på 198 x 131 cm. Her er sengen slået op så den ekstra bagageplads kan udnyttes bedst muligt. Der er opbevaringsrum i ”sidekasserne.” RoadCar R 540 har en totallængde, bredde og højde er på 541, 205 og 258 cm. Akselafstand er på 345 cm. Køreklar vægt og totalvægt på 2.637 og 3.300 kg.

RoadCar R 600

Bortset fra bredden er indretningen i RoadCar R 600 er på alle områder større. Dobbeltsengen er 11 cm bredere, siddegruppen rummeligere, køkkenblokken bredere, der er klædeskab og TV-skab m.m.


Køkken og opholdsrummet i RoadCar R 600. Læg mærke til vinduet ved siddegruppen, klædeskabet med TV-skabet ovenover og de mange LED lamper i loft, under overskabe og på ”bagsiden” af køkkenblokken.


Et kik ind bagfra i soveværelset med overskabe langs siderne og gaskasse i den brede sidekasse. Læg også mærke til at bagvinduerne kan åbnes og at der er indbygget kasetterollo.


Dobbeltsengen har et madrasmål på 198 x 143 cm. RoadCar R 600 har en totallængde, bredde og højde er på 599, 205 og 258 cm. Akselafstand er på 404 cm. Køreklar vægt og totalvægt på 2.773 og 3.300 kg.

RoadCar R 640

RoadCar R 640 er den store model. Den er så lang, at der er plads til enkeltsenge i soveværelset. Opholdsrum, køkken og toiletrum er mangen til R 600 modellen.


Opholdsrummet i RoadCar R 640. Læg mærke til at der er ”sengebeslag” på væggen under vinduet.


Her ser du soveværelset i RoadCar R 640 bagfra. Bemærk det åbne underskab i højre side.


Enkeltsenge med opredning i hele camperens bredde. Madrasmålet er på 198 x 191/181 cm. Enkeltsengen alene måler 191 og 181 x 64 cm. Læg mærke til de ekstra lange overskabe. Et ekstra plus for bagagepladsen.


I helintegrerede Camper har dobbeltsengen et madrasmål på 195 x 150 cm. RoadCar R 640 har en totallængde, bredde og højde er på 637, 205 og 258 cm. Akselafstand er på 404 cm. Køreklar vægt og totalvægt på 2.821 og 3.500 kg.

Læs mere om RoadCar autocampere på https://roadcar-mobile.de/da/. Her finder du også, brochure og prislister. RoadCar sælges bl.a. af:
Vendelbo Vans i Tårs (www.vendelbo-vans.dk), og
Point Biler i Haslev (http://fritidsbiler.dk/).

Tekst og foto: JPR
© www.autocampernyt.dk & www.campingferie.dk

Relateret Artikler

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik Læs mere

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk