En fireværelses fritidsbolig

Bürstner kaldes selv deres autocampere for en optimeret fireværelser der består af køkken, bad, soveværelse og opholdsrum. Kikker du efter på næste billede, så kan du godt finde rummene på alle grundridsene. Og med lidt ekstra finesse, så er der dobbeltfunktioner i flere af modellerne, både de del- og de helintegrerede. På billedet ser du Bürstner Ixeo I 727 G, der bagerst er indrettet med enkeltsenge over en hækgarage. Ixeo I 727 G er en af de seks nye modeller.


Bürstner 2019 består overordnet af tre serier. De delintegrerede Ixeo T og Ixeo TL samt helintegrerede Ixeo I. Dertil kommer der to delintegrerede Ixeo Time 30 års jubilæumsmodeller. Jubilæet var godt nok i 2016, men som så mange gange før, så bliver en jubilæumsserie forlænget fordi den blev rasende populær. De fire delintegrerede Ixeo T kan alle ekstramonteres med en sænkeseng over siddegruppen. I Ixeo TL er der monteret en langsgående sænkeseng med it madrasmål på 200 x 138 cm.


Der er et dejlig stort opholdsrum i Ixeo I 727 G, og man savner slet ikke den sædvanlige vinkelsofa. Når der skal køres med fire i camperen, kan der indrettes fremadrettet selepladser bagerst på de langsgående sofaer. Køkkenblokken i ”omvendt vinkel” er med til at give indretningen en ekstra god rummelighed. Der er indrettet TV plads oven på køleskabet på 145 l.


Der er god plads i overskabene over køkkenblok og siddegruppe. I midten er der plads til en kaffemaskine til kaffekapsler.


I soveværelset er sengene 206 og 204 cm lange. Her bl.a. gode muligheder for lyssætning, 230 V og flytbare spots ved hovedgærdet.


Badeværelset indrettes mellem soveværelse og køkken. Brusekabinen står i dørsiden. Ixeo I 727 G har i Tyskland har en totallængde, bredde og højde er på 749, 232 og 296 cm samt en køreklar og totalvægt på 3.240 og 3.500 kg.


Her ser du soveværelset bagerst i Ixeo I 736 som har samme indretning som Ixeo I 727 i resten af camperen.


Bürstner Ixeo T 728 G er en velkendt indretning, men her bygget ind i den nyeste generation. Ixeo T 728 G har enkeltsenge over en hækgarage bagerst.


L-siddegruppe er muligt som ekstraudstyr. I denne udstillingsmodel er der ekstramonteret en sænkeseng. Den har et madrasmål på 200 x 133/125 cm.


Den brede dør giver masser af gulvplads mit i camperen. Her er ekstramonteret en gasbageovn over køleskabet.


Der er gode dybe skuffer under køkkenbordet, knager og tørrestang på vinkelstykket.


I Ixeo T er toiletrummet også indrettet så hele camperens bredde udnyttes. Brusekabinen står i førersiden. Ixeo T 728 G har i Tyskland har en totallængde, bredde og højde er på 749, 232 og 296 cm samt en køreklar og totalvægt på 3.190 og 3.500 kg.

Dethleffs autocampere sælges bl.a. af Vendelbo Vans i Tårs (www.vendelbo-vans.dk)

Læs mere om Bürstner på www.burstner.dk

Tekst og foto: JPR
© www.autocampernyt.dk & www.campingferie.dk

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik Læs mere

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk