Campingudstyr728x90


Dethleffs fortæller i en pressemeddelelse, at Dethleffs Generation sætter nye standarder for hvad der hører til i en indstigningsmodel. Den nye serie ligger klar øverst i indstigningssegmentet. Den ligger også over mange af de eksisterende serier på markedet. Faktisk så meget, at Generation konkurrerer med væsentligt dyrere modeller med samme indretninger.


Dethleffs Generation kommer i fem indretninger og tre særlige ”Scandinavia” modeller (se nederst). De fem indretninger er:

  • Generation 465 EL med enkeltsenge og dinette,
  • Generation 465 FR med fransk soveværelse og rundsiddegruppe,
  • Generation 515 ER med enkeltsenge og rundsiddegruppe,
  • Generation 515 LE med rundsiddegruppe og enkeltsenge, samt
  • Generation 515 QSK med tværvendt dobbeltseng, siddegruppe samt køjer og toiletrum bagerst.

Alle modeller har en bredde på 230 cm og en totalvægt på 1.800 kg.


Dethleffs Generation er standardudstyret ned alufælge, stabilisator, StabilForm støtteben, gastryksregulator med kollisionssensor (som lukker for gassen ved kollision), træktøjsafdækning og reservehjul eller dæk reparationssæt.


Indvendigt i Dethleffs Generation lægger man straks mærke til interiøret som er malet i rolige afstemte farver og de nye overskabe. Den viste model er Generation 465 SFR, indrettet med fransk soveværelse forrest og rundsiddegruppe bagerst.


Dethleffs Generation bl.a. udstyret med overskabe i nyt design, frontrude, et avanceret belysningsdesign, en 70 cm bred dør med Coupè indgang (sænket indgangstrin), 7-zone koldskumsmadras i faste senge (ikke i køjer), 70 l ferskvandstank og et lækkert toiletrumsdesign med bord og håndvask i ét stykke. Opvarmning og det varme vand kommer fra en Truma Combi Combi4 med 10 i varmtvandstanken.

Udover de fem nævnte modeller kommer der også tre Dethleffs Generation Scandinavia modeller til helårsbrug. De tre modeller er:

  • Generation Scandinavia 545 QMK (indrettet med tværvendt dobbeltseng, rundsiddegruppe samt køjer og toiletrum bagerst),
  • Generation Scandinavia 655 FRK (rundsiddegruppe, fransk seng og børneværelse bagerst), samt
  • Generation Scandinavia 695 BQT (køkken i front, siddegruppe med sofa, tværvendt dobbeltseng og stort badeværelse bagerst).

Alle Generation Scandinavia er 250 cm brede og udstyret med XPS-skumisolering og Alde centralvarme. Vi har ikke set yderligere data, men Dethleffs skriver, at det er komfortable, fuldt udviklet og overordentligt billige vintervogne. Det bliver spændende at se den nye serie når den præsenteres på årets store Caravan Salon Düsseldorf sidst i august.

Tekst: Pressemeddelelse og JPR
Billeder: Dethleffs pressefotos

Relateret Artikler

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik Læs mere

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk