default logo

Har du husket at booke tid til servicetjek af campingvognen?

13. juni 2018

Campingbranchen skriver i en pressemeddelelse

FERIEKLAR

Skal du være sikker på, campingvognen er toptunet til ferien, så skal du få bestilt servicetjek med det samme. Der er nemlig travlhed på værkstederne
Hvis det er ved at være længe siden, at campingvognen sidst har fået tjekket støtteben, aksel, næsehjul, bremseforbindelse, hjullejer osv., så er det nu, at du skal finde telefonnummeret frem til et autoriseret værksted, som slår sig op på tjek af campingvogne og autocampere.

Det er nemlig højsæson for servicetjek, og der er travlhed på værkstederne.
— Det gælder om at få bestilt tid til et servicetjek med det samme, så man er sikker på, at man kører afsted med en vogn, hvor alt spiller, og hvor der ikke pludselig opstår et uventet problem, siger Jesper Behrensdorff, formand, Camping Branchen. Han tilføjer:
— Jeg plejer at sige det sådan, at jo bedre et servicetjek, du har fået foretaget, jo større frihed har du. Det er din sikkerhed for, at vognen sagtens kan klare at køre langt væk.

Den vigtige gas-test

Foruden alle de områder, som indgår i et typisk servicetjek — kontrol af dæk og dæktryk, smøring af hængsler og lejer, kontrol af køleskab og elektriske systemer osv. — så anbefaler Camping Branchen også, at campingejeren husker at få foretaget et regelmæssigt tjek af vognens gasinstallationer, som lever op til Sikkerhedsstyrelsens krav.
— Er det to år siden, at man sidst har fået tjekket samtlige gasinstallationer, så bør det være en del af servicetjekket. Men så kører man til gengæld også afsted i en campingvogn eller autocamper, som er tjekket ned til mindste detalje, slutter Jesper Behrensdorff.

Fakta: Camping Branchen er en sammenslutning af fabrikanter, importører, forhandlere og udlejere af telte, trailere, campingvogne, autocampere samt leverandører af forskellige former for tilbehør. Læs mere på: www.campingbranchen.dk

Relateret Artikler

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik Læs mere

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk