Annonce:
Campstuff
Annonce:
Valsugana Camping
HELÅRSCAMPISTERNE
Østsjællands Camping Center
Kronjyllands Camping & Marine Center
Le Palme Camping
Bije728x90
Bije728x90
Bije728x90
HinshøjCaravan728x90
Bije728x90


Det er ganske vist, for det har stået på nettet
Ferie for Alle 2018 var på mange områder en rekordernes udstilling. Du kunne se den nye udgave af Kabe Tower, en ekstra stor autocampere med hækgarage til en bil fra Phoenix, ekstra store fortelte fra Isabella og Svenske Telt, en megastor Tabbert med Slide Out i køkken og soveværelse – og verdens største siddegruppe i en autocamper. Men intet kunne slå den store siddegruppe i familiemodellen Elnagh 22 som målte 18,01 x 12,5 meter. Det er ikke set før.


Tag en pause og nyd en række redaktionelle bøffer og lystige indslag. Det meste er fra vores egen nationale campingandegård, men også, lidt fra den store verden. Og lad os bare starte med os selv. Se bare på teksten herover, som er et smukt eksempel på noget så banalt, som en trykfejl. Du kan stavekontrollen til meget, men ”målefejl” og ufrivillige morsomheder er ikke to af dem.

Se f.eks. på udklippet af Fendt prisliste årgang 2015. Jeg fandt aldrig ud af, hvad det var der krævede en ”sendeudvidelse” i den lækre Fendt Bianco Selection.


Hvis du er ude og flyve med din campingvogn skal du huske at kontrollere om faldskærmsholderen er fyldt op. Man ved jo aldrig? – Denne ”klassiske” stavefejl ser vi flere gange på en sæson. Her har den sneget sig ind som en del af luksusudstyret på en Eriba Nova 465 Luxusline kampagnemodel.


Ved du hvordan en familie med ”to store og brede køjer i bagenden” ser ud? Hvis du har set dem, kan vi så få dig til at sende os et billede? Den viste autocamper er desværre solgt. Den er ellers god. For jeg har selv kørt i den tre gange, og man sover pragtfuldt i alkoven. Til Düsseldorf og Frankrig, rundt i Danmark og en tur til Elmia. Det var i øvrigt på den sidste tur hvor resten af redaktionen så at jeg tog mig en power nap efter ankomsten. Men hvorfor gå rigtigt i seng, når man lige så godt kan sove i førersædet?

PS. Man skal aldrig udfordre trafikken ved at springe pauser over. Kør maks. tre timer uden hvil, og kortere om natten. Også når du kører i Danmark. Og husk at gå ud af bilen når du holder pause, også i regnvejr.


Se lige på denne smarte ”toiletcykel.” Jeg kan ikke huske om jeg selv har taget billedet, eller om det er ”planket.” Men smart er det, og samtidig en god anledning til et lille smil. Det samme gælder for tegningen fra det hedengangne Campingdanmark.dk. Billedet taler jo for sig selv. Jeg har ikke fundet originalen, men led selv efter flere eksempler på Google. Søg efter ” lustige bilder wohnmobil.” Der er masser af guld i søgningen.


Vidste du at Isabella Penta er bygget af Megaframe stænger fremstillet af bly og stål? For et par år siden kunne du købe det i Slagelse. Vi andre må nøjes med at købe Isabella Penta med et MegaFrame stangsæt.


Og til sidst et par citater fra en tysk liste om det med at køre i autocamper.
Du har kørt for meget i autocamper:
* Hvis du lige skal dække kontrollampen på køleskabet til før du går i seng.
* Hvis du leder efter dine campingmøbler under sofaen eller dobbeltsengen.
* Hvis du derhjemme kun vasker op i hånden, fordi du har glemt at du har en opvaskemaskine.
* Hvis du er passager i en almindelig bil og forsøger at lægge benene op på instrumentbordet.
* Hvis du tømmer hundens vandskål før du kører på arbejde.

PS.
Hvis du ikke har gættet det, så er det den 1. april i dag.
Tak for din deltagelse, og undskyld hvis jeg har fornærmet nogen.
Det er bare for sjov.

Fortsat God Påske.

Tekst og billeder til denne artikel: JPR
© www.campingferie.dk