Indhold:
Hymer Living 740 Kampagne
LMC Musica 550 D
Kabe Imperial 740 TDK KS
Caravelair Allegra 470
Weinsberg CaraOne 500 XU

I dag skal du se fem forskellige campingvogne med en såkaldt Queens Bed i soveværelset. Mange campister kalder derfor en dobbeltseng midt i vognen for ”to enkeltsenge i midten.” En dobbeltseng midt i vognen giver nemlig optimale adgangsforhold for begge brugere.

Dagens første campingvogn er  Hymers Eriba Living 470 Kampagne der er indrettet med soveværelse forrest og siddegruppe bagerst. Eriba Living er en helt ny 2018 serie på seks letvægtsvogne hvoraf tre af modellerne deler grundrids med Eriba Exciting. Alle Living modellerne er ca. 100 kg lettere. Eriba Living deler de seks grundrids med LMC Style, som også bygges og sælges af Hymer koncernen.


Bagerst i Eriba Living 470 Kampagne er der en siddegruppe som opredt måler 212 x 132/102 cm. Living 470 har en totallængde, indvendig længde, udvendig bredde og højde samt A-mål på 751, 550, 233, 278 og 1013 cm. Køreklar- og totalvægt er på 1.220 og 1.400 kg. Opvejning til 1.800 kg er muligt.


Køkkenblokken står i dørsiden med køleskabet på 145/15 l stående overfor.


I samme side som køleskabet finder du vognens toiletrum og et lavt skab som også rummer vognens gasvarmeovn.


Dobbeltsengen i soveværelset måler 200 x 150 cm. Der er klædeskabe på hver siden af hovedgærdet. Der er adgang til den forreste del af sengemagasinet gennem en serviceluge i dørsiden. Eriba Living 470 har en grundpris på 149.900 kr + lev. Den viste model koster 164.900 kr inkl. kampagneudstyr for 15.000 kr. Se mere om Eriba campingvogne på www.eriba.com/dk/modeller
Find flere data om Eriba Living her: www.eriba.com/en/models/caravans/eriba-living


Næste model er en LMC Musica 550 D, der er indrettet med soveværelset bagerst i vognen. LMC Musica 550 D har en totallængde, indvendig længde, udvendig bredde og højde samt A-mål på 800, 600, 253, 258 og 1054 cm. Køreklar- og totalvægt er på 1.461 og 2.000 kg. Opvejning til 1.800 kg er muligt.


Med en indvendig længde på 6 m er der rigtig god plads i Musica 550 D. Opredning i siddegruppen måler 212 x 177/127 cm. Læg også mærke til det avancerede lys og de velpolstrede sofaer.


I dørsiden finder du toiletrummet, et højt klædeskab og en dør garderobe med plads til et fladskærms-TV.


Køkkenblokken står overfor dørsiden med køleskabet på 145/15 l ved siden af. Læg mærke til at der er tre tagluger i vognen.


Dobbeltsengen i soveværelset måler 205 x 149 cm. Der er udvendig adgang til sengemagasinet gennem serviceluge i forreste del af det. Det er klædeskabe på hver side af hovedgærdet. LMC Musica 550 D har en grundpris på 228.900 kr + lev. Den viste model koster 269.320 kr inkl. centralvarme vinterpakke, forhøjet totalvægt og alternativt polster. Se mere om LMC campingvogne på www.lmc-caravan.de/dk


Nu bliver det lidt vildt. Kabe Imperial 740 TDL KS, dagens største og dyreste vogn, er indrettet med en stor rundsiddegruppe i forrest, køkken og klædeskabe i midten, et soveværelse med en tværvendt Queens Bed foran et stort toiletrum i hele vognens bredde. Kabe Imperial 740 TDL har en totallængde, indvendig længde, udvendig bredde og højde samt A-mål på 877, 660, 250, 264 og 1.125 cm. Køreklar- og totalvægt er på 2.040 og 2.650 kg.


Forrest finder du en stor rundsiddegruppe som opredt har et mål på 225 x 182/147 cm. Her er masser af skabsplads og mange muligheder for at tilpasse lyset til dit behov og humør.


I dørsiden står der en dørgarderobe med TV hylde, et køleskab på 190 l inkl. 35 l frostboks og et højt klædeskab. Læg mærke til at der er tre tagluger og et tagmonteret klimaanlæg i loftet.


Overfor står der en stor køkkenblok i tre fag med ovn, grill, mikroovn et kombineret gas- og induktions-komfur.


Dobbeltsengen, der står på tværs i soveværelset, måler 190 x 156/118 cm. Også her er der gode muligheder for at tilpasse lyset. Kabe Imperial 740 TDL har en grundpris på 547.900 kr + lev. Den viste model koster 550.240 kr inkl. keramisk toiletskål + levering. Se mere om Kabe campingvogne på www.kabe.dk


Vi går to tredjedele ned i prisniveau til den nye årgang af Caravelair Allegra 470, der er indrettet med soveværelset forrest og en rundsiddegruppe bagerst. Caravelair Allegra 470 har en totallængde, indvendig længde, udvendig bredde og højde samt A-mål på 700, 500, 230, 258 og 975 cm. Køreklar- og totalvægt er på 1.184 og 1.500 kg. Opvejning til 1.700 kg er muligt.


Under overskabene er der en åben hylde og indbygget LED lamper. Opredning i rundsiddegruppen måler 210 x 125/110 cm.


Køkkenblokken står i dørsiden med køleskabet på 150 l indbygget i den midterste skuffe. Læg mærke til panelet over døren. Her kan det meste af vognens teknik styres fra.


Over for køkkenblokken finder du toiletrummet og et klædeskab i fuld højde over varmeovnen.


Dobbeltsengen i soveværelset måler 200 x 150 cm. Der er adgang til magasinets forreste del gennem en serviceluge i forteltsiden. Caravelair Allegra 470 har en grundpris på 162.200 kr + lev. Se mere om Caravelair campingvogne på www.dk.caravelair-caravans.com


Den sidste vogn med Queens Bed er også dagens billigste. Weinsberg CaraOne 500 XU er også indrettet med soveværelse forrest og rundsiddegruppe bagerst. CaraOne 500 XU har en totallængde, indvendig længde, udvendig bredde og højde samt A-mål på 726, 532, 232, 257 og 985 cm. Køreklar- og totalvægt er på 1.130 og 1.350 kg. Opvejning til 1.800 kg er muligt.


Her er god plads til fire voksne og en opredning i rundsiddegruppen måler 199 x 137/127 cm. Læg mærke til det hyggelige indirekte lys fra hylderne over sidevinduerne.


Køkkenblokken står i dørsiden med køleskabet på 107 l under køkkenbordet. Læg mærke til at der er tre loftluge i vognen.


Toiletrum og klædeskab i fuld højde står modsat dør og køkkenblok.       
Dobbeltsengen i soveværelset måler 192 x 148 cm. Der er små sengeskabe og en stor hylde over gaskassen. Adgang til magasinet sker ved at slå sengebundene op på langs. Weinsberg CaraOne 500 XU har en grundpris på 138.500 kr + lev. Se mere om Weinsberg campingvogne på www.weinsberg.dk

Tekst og foto: JPR
© www.campingferie.dk

Relateret Artikler

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik Læs mere

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk