Hos Erwin Hymer Group Nord i Vejle er alle mand fuldt beskæftiget med at forberede tre store messestande på årets udgave af Ferie For Alle i Messecenter Herning, der løber af stablen fra 22.2. – 25.2.2018.

Sydtysk feriestemning

På stand D 3010, hvor der udstilles Dethleffs campingvogne, vil de besøgende for første gang opleve en messestand der bærer præg af oprindelsesstedet for Dethleffs. Isny i Allgäu i Sydtyskland er kendetegnet ved et frodigt, grønt og bakket terræn med Alperne i baggrunden, hvilket afspejles i standindretningen. Den traditionsrige producent Dethleffs er dybt forankret i og stolt af sin hjemegn og vil gerne gengive stemningen fra Sydtyskland til de besøgende på messen.

Ikke nok med at messestanden får et andet udtryk, men den er også blevet større, så der i år udstilles 12 nye Dethleffs modeller. Blandt nyhederne kan nævnes en moderne vogn med køjer c´go 495 QSK, der er Dethleffs’ kandidat til titlen som “Årets Campingvogn 2018”.

I afdelingen for større, mest stationære vogne er der store forventninger til Nomad 650 RQT med dobbeltseng og stort kombineret toiletrum og brusekabine samt den altid imponerende Eksklusiv 760 DR. Når det gælder lidt mindre kørevogne, vises Camper 460 EL med to enkeltsenge, Slimtower køleskab og en siddegruppe, der kan redes op til to sovepladser.

Retro-camping med stil

På stand F 5230 viser Eriba by Hymer et bredt udvalg af blandt andet lette rejsevogne fra den populære Touring serie. På standen vises også nyheden den blå “Ocean Drive” i gennemført retro-design, hvor fokus er lagt på et spændende farvevalg kombineret med en klassisk retro stil inspireret af 1950’erne i USA. Til børnefamilierne vises blandt andet den populære Feeling 425, som er en let kompakt kørevogn med fire sovepladser, hvoraf to af pladserne er i det store rummelige sovetag, som vil give børnene ferieminder for livet.

Udstyr til en god pris

Stand F 5230 udstiller også LMC campingvogne og autocampere. På vognsiden er LMC’s sortiment repræsenteret startende fra den prisrigtige Style 450D op til den store eksklusive Exquisit VIP 695 og alt det spændende ind i mellem.

Blandt andet kan den veludstyrede Vivo Energy fremhæves, som indeholder en lang række ekstraudstyr til en skarp kampagnepris. Vivo Energy 473D har stor dobbeltseng, mens Energy 493E har enkeltsenge.

Endvidere er der til børnefamilierne LMC’s populære køjevogne Vivo 522K og 735K, hvor kombination af masser af plads og praktisk design giver en perfekt, brugervenlig familievogn.

I år viser LMC i alt fire autocampere med grundrids, som er blandt de mest efterspurgte på markedet, herunder kampagnemodellen Cruiser Passion der er bygget på successen Cruiser Premium blot med endnu mere udstyr inkluderet i kampagneprisen. Her kan blandt andet nævnes:
klimaanlæg, Skyroof, komfort sædebetræk mv. Stand F 5230 viser enkeltsengsmodellerne T673G og T713, hvor sidstnævnte har stort separat bad og toilet bagerst i bilen. De fleste LMC biler og vogne er udstyret med LLT teknologi, hvor LMC som de eneste på markedet yder 12 års tæthedsgaranti.

Stort udvalg af autocampere og fritidsbiler

Stand K 8190 bliver et eldorado for autocamperinteresserede.

Her udstilles en bred pallette af biler fra en fritidsbil Road Car 600 med en basispris på 459.995,- til en Dethleffs Magic Edition fuldintegreret autocamper til over 1 mio. kr. Derimellem findes de utroligt populære Sunlight autocampere, som både tilbyder hel- og delintegrerede autocampere i det prisrigtige indstigningssegment.

Roadcar er kendt for deres kompakte fritidsbiler, som både benyttes af garvede campister og af aktive outdoor-interessede f.eks. surfere, jægere og mountainbikere. Bilen indeholder alle de kendte bekvemmeligheder fra traditionelle autocampere, såsom siddegruppe til fire personer, bad, toilet, køkken og dobbeltseng, alt sammen kogt ned i en kompakt bil- størrelse og pris.

Sunlight er et hastigt voksende mærke på det danske marked, når det drejer sig om prisrigtige autocampere. Alle campere er indrettet i et lyst nordisk look med fokus på praktisk funktionalitet. I Sunlights sortiment findes både autocampere til ægteparret, som rejser alene eller til børnefamilien med behov for mere plads og flere sovepladser. I år præsenteres både de fuldintegrerede I68 og I69L på Ferie For Alle, og begge er rummelige, veludstyrede biler startende ved priser fra kun 669.000 kr.

Se mere her.: http://www.dethleffs.dk/ – https://www.eriba.com/dk/ – https://www.lmc-caravan.de/dk

På stand F 5230 viser Eriba fra Hymer modellen Ocean Drive, som får danmarkspremiere på Ferie For Alle. Modellen har et unikt retro-design udvendigt og stilen forsætter indendørs, hvor campisten kommer på amerikansk diner.

 

På stand K 8190 vises en bred pallette af autocampere i flere prisklasser og størrelser, her illustreret med Sunlight.

 

Relateret Artikler

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik Læs mere

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk