Søndag 11. juni kl. 10 – 17 afvikles den 29. udgave af Gavnø Classic Autojumble. I år med rekorddeltagelse af over 1.000 fantastiske køretøjer.

De er der alle sammen; fra Aston Martin til North Coast Cruisers, gamle militærkøretøjer, sportsvogne, et stort udvalg af cykler og en enkelt speedbåd! Og der er i år rekordmange af dem, over 1.000 tilmeldte køretøjer, der kommer fra hele Danmarks og store dele af Sverige.

Det sker, når Gavnø Slot er vært for endnu en udgave af Gavnø Classic Autojumble, der i år afvikles for 29. gang. Det populære bilshow gæstes hvert år af flere tusinde besøgende, der blandt andet kan være med på sidelinjen, når den flotteste og mest kreative klubstand kåres. I alt 20 mærkeklubber konkurrerer om ikke mindst æren – men også både pokaler og lyserød champagne.

Deltagerne på årets veteran-træf får også mulighed for at deltage i konkurrencen “Concours de Charme”, hvor det køretøj med deltagere, som på bedste vis udgør en helhed med hensyn til køretøj, tidstypisk påklædning og fremtoning præmieres.

Bilshowet udspringer ikke mindst af Baron Otto Reedtz-Thotts store interesse for gamle køretøjer, og baronen har da også flere biler med på årets udstilling.

Alt i alt er der lagt op til en skøn dag i slotsparken, hvor hele familien kan være med. Rugbrødmotoren kan tankes i en af de mange boder med friskbagte pandekager, grillstegte pølser, softice i lange baner og velbrygget øl fra Gavnøs eget bryggeri, Slotsbryggeriet, naturligvis.

PROGRAM I PARKEN
Kl. 10.00     Slotsparken åbner.

Kl. 14.00     Præsentation af konkurrencedeltagere i slotsgården.

kl. 16.00     Præmieoverrækkelse i slotsgården.

TID OG STED
Søndag den 11. juni fra kl. 10-17. Gavnø Slot, Gavnø 2, 4700 Næstved.

Spar 10% på entréen ved køb på www.gavnoe.dk

Relateret Artikler

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik Læs mere

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk