Annonce:
Annonce:
HinshøjCaravan728x90

Herocamper

Pressemeddelelse.:

Når Camping i Bella slår dørene op til årets første campingudstilling d. 20. januar, bliver det med en vaskeægte, danskproduceret verdensnyhed på programmet i form af en helt ny type campingvogn, specialudviklet til de aktive outdoor-entusiaster. Der bliver også plads til topscorerne i Årets Campingtrækker 2017.

Det såkaldte outdoor-marked er i kraftig fremgang både i udlandet og herhjemme, hvor mountainbiking, jagt, windsurfing og andre udendørsaktiviteter trækker folk og familier ud i naturen for at dyrke det aktive friluftsliv. Til det formål har den danske virksomhed Kronings, der også producerer campingudstyr, udviklet en helt særlig campingvogn – Hero Camper. Hero Camper er designet til at blive spændt efter bilen og taget helt derud, hvor der ikke længere er asfalt på vejen – altså helt ud på stranden eller langt ind skoven til kortere 2-3 dages get-aways. Med sine terrængående dæk og rå design vil Hero Camper både begå sig på festivalpladsen og i en ufremkommelig nationalpark i Nordamerika, hvor Kronings i øvrigt allerede har sikret sig et forhandlernetværk til den hypede vogn.

Årets Campingtrækker 2017 er fundet

Konkurrencen var tæt, men fremragende allround-egenskaber og værdi for pengene betød, at Opel Astra Sports Tourer løb med sejren, da Dansk Camping Union, medlemsorganisation for 50.000 campingfamilier, kårede Årets Campingtrækker 2017.

“Biler opfører sig meget forskelligt med og uden noget på krogen. Af samme grund har denne kåring stor værdi for campisterne, der ikke kan få viden om, hvordan en given bil arter sig med en campingvogn bag på,” siger landsformand hos Dansk Camping Union, Bjarne Jensen.

Både Opel Astra og to øvrige biler fra opløbsfeltet kan opleves ved Camping i Bella, der byder på en komplet nyudviklet og helt rendyrket campingudstilling. Besøgende kan glæde sig til at komme tæt på mere end 100 spritnye campingvogne og autocampere. Læg dertil et kæmpe udvalg af telte, campingudstyr, tilbehør og det nyeste grej til friluftslivet.

Camping i Bella finder sted i Bella Center Copenhagen 20.-22. januar 2017.

Billetsalget er allerede skudt i gang på messens hjemmeside www.campingibella.dk.

 

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik Læs mere

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk