Annonce:
Campstuff
Annonce:
Bije728x90
Bije728x90
HELÅRSCAMPISTERNE
Valsugana Camping
Kronjyllands Camping & Marine Center
Østsjællands Camping Center
Bije728x90
Bije728x90
Le Palme Camping
HinshøjCaravan728x90

Kære læsere, campister, kommende campister, rejseinteresserede, eventyrlystne, opdagelsesrejsende, samarbejdspartnere, kollegaer, forhandlere, producenter, campingfabrikker og annoncører.
Tak for 2016, som trods efterslæb af en finanskrise, bevægede sig i den rigtige retning, nemlig fremad og opad.
På Campingferie.dk fik vi endelig skudt vores nye hjemmeside i gang før sommerferien, efter mere end et års arbejde. Men med en halv million indlæg i debatforum og et billedarkiv fra rejser og udstillinger på 175.000 billeder og tekster, vil vi løbende hente tidligere artikler over i vores nye hjemmeside.

Nyhed: Store billeder
Vi er specielt glade for vores store billeder som er en fornøjelse når man skal kigge på ny camingvogn eller se dejlige rejsebilleder.

Året der gik!

Rejseoplevelser:
Traditionen tro var Mads Nielsen og Peer Neslein på en vintertur til Polarcirklen “Jagten på Nordlyset”, hvor de benyttede lejligheden til at teste en Dethleffs Beduin med Alde centralvarme.
Læs om turen her:
Nordlys og centralvarme
http://campingferie.dk/2016/02/02/jagten-paa-nordlyset-del-1-koebenhavn-til-jonkoping-sverige/

Fra Polarcirklen gik turen til den årlige campingudstilling “Ferie for Alle” i Herning.

I marts pakkede Peer sin Kabe og satte kursen mod Hornborgasøen i Sverige, for at kigge nærmere på de tusindevis af Traner, som raster ved søen, på deres vej mod nord.

Traner i Sverige
Læs artiklen i Campingferie bladet på nettet i blad nr. 52 maj.
Find bladet her:
http://campingferie.dk/campingferie-bladet/

 

7 lande på 7 dage
Dette var titlen på en spændende campingtur som Peer Neslein gennemførte for at teste ACSI Campingcard på en uges tur gennem 7 lande.
Læs om turen her:
http://campingferie.dk/2016/05/06/7-lande-paa-7-dage-del-1/

 

Margueritruten 25 år
I forsommeren nåede vi også at producere en række film fra Margueritruten i samarbejde med vores kollegaer Ann Karina og Bjarne fra Altomcamping, støttet af Campingbranchen samt en række af deres medlemmer.
Du kan se filmene her: https://www.youtube.com/channel/UCL_nP8j-0VuMnXPBsZ-Y2zA

 

D-Dag i Normandiet
I juni måned var det tid til en af de årlige guidede campingture, denne gang til D-dag i Normandiet.
Læs dagbøgerne fra den spændende tur her:
http://campingferie.dk/2016/06/06/d-dag-2016-del-1/

 

Sommerkaravanen
Hen over sommeren kørte Sommerkaravanen traditionen tro en tur gennem Danmark med sin rullende campingudstilling og besøgte 7 campingpladser.
Læs om turen her: http://campingferie.dk/2016/07/18/sommerkaravanen-2016-dag-1/

Sidste på sommeren var det tid til lidt ferie på redaktionen og det blev til campingture til Frankrig og på Samsø.

Udstillinger
I løbet af sensommeren er det tid til besøg på Europas største campingudstilling i Düsseldorf og efterfølgende på Elmia i Sverige.
Du finder reportagerne fra udstillingerne her: http://campingferie.dk/udstillinger-messer/

 

Rhinen i flammer (Guidet campingtur)
I løbet af efteråret var der afgang til Rhinen i flammer, som Campingferie.dk har gennemført de sidste 9 år.

Vintertesten
For rejseholdet på redaktionen sluttede året med en vintertest af Danmarks billigste campingvogn Vega, samt et Isabella Universal helårstelt. Vintertesten foregik på Beitostølen i Norge.
Læs dagbøgerne fra turen her:
http://campingferie.dk/2016/11/21/vintertesten-danmarks-billigste-campingvogn/

 

2017

Året der kommer:

30 års jubilæum
Peer Neslein fortæller:
På redaktionen ser vi frem til et nyt og spændende år, som for mit eget vedkommende bliver et jubilæumsår, idet jeg i april 2017 kan fejre 30 års jubilæum som professionel campist. Det havde nok givet bedre hvis jeg havde været professionel cykelrytter, men til gengæld har jeg haft bedre tid til at opleve landskaberne jeg kører igennem, modsat cykelrytterne som stirrer forpinte ned på forhjulet, uden at ænse de smukke omgivelser. Så jeg har aldrig fortrudt mit valg for 30 år siden. Jeg kommer tilbage med mere information omkring mit jubilæum i marts udgaven af Campingferie bladet.


Ny campingvogn
Min Kabe campingvogn er efter 2½ år med spændende ture sat til salg hos Bije på Sjælland. Nu er det tid til at prøve noget andet. Jeg har fundet en campingvogn som jeg både kan og skal bruge hele året. Det er altså en helårsvogn. Jeg har valgt den mindste og billigste model og min plan er, at jeg skal køre direkte på vintertur i den til Polarcirklen i januar/februar 2017, uden nogen former for optimering.
Læs inde i bladet hvilken vogn det bliver.

Guidede campingture
På nuværende tidspunkt har vi planlagt følgende guidede campingture:
Nordlys Turen 2017 
Hitlers Ulveskanse
Rhinen i flammer
Læs om de guidede campingture her: http://campingferie.dk/kommende-ture/

I løbet af 2017 vil vi være på landevejene i Danmark og resten af Europa for at kigge på seværdigheder samt teste nye modeller i campingvogne, autocampere, fortelte og udstyr.

YouTube TV-kanal
Husk også, at besøge vores omfattende samling af rejsefilm m.m. på vores YouTube kanal.
Du finder mere end 450 film her: https://www.youtube.com/user/campingferie

 

Facebook – find os her:
Campingferie.dk https://www.facebook.com/campingferie.dk/
Peer Neslein https://www.facebook.com/peer.neslein


Instagram – find Peer her: https://www.instagram.com/peer_campingferie.dk/

Tak for 2016 og velkommen til et spændende jubilæums år i 2017.

Campingferie redaktionen
Mads Nielsen & Peer Neslein
– samt resten af Team Campingferie.dk