Annonce:
Campstuff
Annonce:
Bije728x90

1e1d16_Billede___Husk_autoh

Pressemeddelelse.
Også campingvogne kan få brug for vejhjælp.
Det er værd at huske, inden familien skal på forårstur, ellers kan det blive en dyr fornøjelse.

Hvis man er så uheldig at punktere eller ende i grøften på vej på forårscamping, er det ikke alle, der er berettiget til vejhjælp til deres campingvogn. Derfor er det vigtigt at tjekke betingelserne i aftalen inden campingvognen trækkes ud på landevejen.

– Om foråret oplever vi ofte, at bilisterne ringer til os for eksempel med et punkteret dæk på deres campingvogn. Campingvogne kører ofte så få kilometer, at dækkene ikke bliver nedslidt, men gamle dæk bliver møre, fortæller Anette Juncher, som er vagtcentralchef hos SOS Dansk Autohjælp.

Ofte bliver bilisterne overraskede over, at deres vejhjælpsabonnement ikke dækker campingvognen, og ordningerne dækker meget forskelligt. Nogle dækker en efterspændt enhed, men ofte dækker ordningen kun, hvis bilen også har nedbrud. Derfor må man selv betale, hvis det er campingvognen, der havarerer.

– Det kan blive temmelig dyrt, for nogle campingvogne er op til to og en halv meter brede og meget lange. Så kan vi ikke transportere dem på en almindelig vogn, og vi må have fat i en blokvogn. Så kan det blive lige så besværligt og dyrt som at transportere en lastbil, fortæller Anette Juncher.

Hvis man vil undgå overraskelser kan man tegne en tillægsforsikring til campingvognen. Det er en lille udgift, som kan spare mange penge, hvis uheldet er ude.

Tjek dæk og lys
Det er en god idé at efterse lys og dæk inden den første tur på landevejen. Det handler om sikkerhed, og hvis stoplys eller blinklys ikke fungerer, opstår der nemt farlige situationer. Det samme gælder dækkene. Nogle campingvogne har meget gamle dæk, og nogle dæk er blevet møre og dårlige henover vinteren, eller fordi dæktrykket har været forkert.

– Gamle dæk bliver møre, og hvis et mørt dæk på en campingvogn punkterer, sker det ret ofte at det ligefrem eksploderer. Det kan give voldsomme skader på selve campingvognen. Det er endda ikke sjældent, at der sker skader på undervognen, eller endda at gulvet inde i selve vognen bliver ødelagt. Hermed kan en simpel punktering pludselig løbe op i adskillige tusinde kroner og sende campingvognen på værksted i en længere periode, fortæller Anette Juncher. Derfor er det klogt at tjekke dækkene før den første tur. Det er desuden en god idé, at sikre sig, at man har et reservehjul, der passer til campingvognen – ikke mindst hvis man kører i udlandet. Så er man sikker på at kunne komme hurtigt videre, og det kan være svært at fremskaffe et reservehjul til en campingvogn.

Tjekliste

•Tjek dækkenes alder
•Tjek dækmønster og dæktryk
•Hav styr på reservehjulet
•Tjek at lys, blinklys og stoplys fungerer
•Hav tjek på nummeret til vejhjælpen
•Husk advarselstrekant, sikkerhedsvest og trækkrog

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik Læs mere

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk