Annonce:
Campstuff
Annonce:

2016-05-03-PJ-lukker-01

PJ Caravan i Roskilde i en pressemeddelelse mandag aften:
Efter over 50 års campinghistorie har Kim Jacobsson besluttet at lukke det store og kendte camping-center PJ Caravan i Roskilde.

PJ Caravan har været med fra pionerårene med camping i Danmark og hele vejen frem til i dag. Når man har valgt at stoppe nu, på et tidspunkt hvor campingkrisen er afblæst, så skyldes det et stærkt ønske om, for ejerne af familiefirmaet, at kunne disponere deres tid og energi anderledes fremover. I forlængelse af denne beslutning lukker camping-centeret pr. 31. december 2016.

At kunne beskæftige sig med noget så positivt som ferie og fritid i over 50 år har været en stor glæde og daglig inspiration, derfor retter Kim Jacobsson en stor tak for engagement og loyalitet til PJ Caravans mange medarbejdere, leverandører og ikke mindst de over hundredetusinde kunder, der gennem årene har valgt at handle hos PJ Caravan. Kunder der selvfølgelig ikke vil blive glemt eller ladt i stikken, selv om PJ Caravan afvikles ved årsskiftet.

2016-05-03-PJ-lukker-02

Danmarks bedste campingkøb får du fra den 3. maj og resten af året på Københavnsvej 277 i Roskilde.

Fra og med tirsdag den 3. maj kl. 10 sælges alle lagervarer af telte, udstyr og tilbehør med 50 % rabat og PJ Caravans egne vogne nedsættes til engrospris. Tirsdag den 3. maj åbnes der kl. 10, så først til mølle. Vi tager forbehold for evt. trykfejl og gør opmærksom på at specialtilbud ikke gælder på i forvejen nedsatte varer og faste lavpriser.

Onsdag er lukket som normalt, men torsdag kl. 11 går det løs igen.

Gør et feriekup nu og resten af 2016 hos et af Danmarks største udvalg af campingvogne og udstyr: PJ Caravan på Københavnsvej 277. Der er åbent hverdage 10 – 17:30, onsdag lukket, lørdag 10 – 15, søn- og helligdage 11 – 16.

PJ Caravan
Københavnsvej 277,
4000 Roskilde
www.pjcaravan.dk

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik Læs mere

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk