Annonce:
Annonce:
HinshøjCaravan728x90

2016-FFA-14-01-Averso-Top-475TL

I dag skal du se seks campingvogne som dækker et bredt udvalg af den danske campingvognsverden. Vi starter med denne Bürstner Averso Top 475 TL, en topmoderne og gennemdesignet campingvogn for to på tur. En af de største grupper af campister. Her er tale om en model i 5 m klassen med enkeltsenge forrest og siddegruppe bagerst.

2016-FFA-14-02
Rundsiddegruppen finder du bagerst i vognen. Opredt er madrasmålet 212 x 114/124 cm, så i dagtimerne er god plads til og eventuelle gæster. Bürstner har gjort meget ud af at designe både tekstiler, interiør og lys, så der altid, uanset tidspunkt og årstid, kan skabes en rar og hyggelig stemning i vognen. De brede panelgardiner skabe både privatliv og lukker lys ind. Vil du nyde udsigten kan de trækkes til side. De smarte nakkestøtter kan flyttes efter behov. Vognens køleskab er på 104 l.

Tekstilerne er et kapitel for sig. Sæder og ryglæn fås i fem varianter, lys og mørk tekstil, lyst og mørkt kunstlæder samt en lys og en mørk Bürstners særlig Nova kvalitet. Puderne som sidder fast med knapper fås i de samme otte varianter til de to tekstilfarver og kunstlæderfarverne. Til Nova de to sæder fås der tre forskellige farver af puder. Det giver i alt 38 forskellige tekstilvarianter.

2016-FFA-14-03
I soveværelset får du samme lækre design på overskabe, lys og tekstiler. Enkeltsengene måler begge 197 x 81/78 cm. Lameludtræk mellem enkeltsengene er ekstraudstyr. Bürstner Averso Top 475 TL har en total-, karroseri- og indvendig længde samt udvendige bredde og højde på 714, 577, 513, 230 og 258 cm. Totalvægten er på 1.700 kg og lasteevnen er på ca. 435 kg.

2016-FFA-14-04-Alpine-Sport-470-cf
Næste model er denne Sprite Alpine Sport 470 CF, en eksportudgave som vi deler med hollænderne og som indeholder alle de dyder som har holdt den på det danske marked siden starten af 1960’erne. I dag har den f.eks. bundplade i glasfiber, ingen træ i tag, bund eller vægge, konstruktion uden træ, alufælge og klargjort med batteriboks.

2016-FFA-14-05
I siddegruppen under det store Sky Light tagvindue er der sæder med memory polster og det særlige Sprite bord som kan fuldes ud hvis I kun er to eller bruger bordet som sofabod ved en kaffetår. Opredt kan der indrettes en dobbeltseng med et madrasmål på 206 x 152/142 cm. Køleskabet under køkkenbordet står der et køleskab på 113 l.

2016-FFA-14-06
Bagerst finder du et fransk soveværelse hvor dobbeltsengen måler 197 x 138 cm. I bedste engelske stil er der fundet plads til en skænk som både kan bruges til TV bord eller afsætteplads fra køkkenet. Sprite Alpine Sport 470 CF har en total- og indvendig længde samt udvendige bredde og højde på 665, 500, 225 og 261 cm. Totalvægten er på 1.500 kg og lasteevnen er på ca. 390 kg.

2016-FFA-14-07-Feeling425

Tredje vogn er en Eriba Feeling 425, en velkendt og beundret rejsevogn for to. I Feeling 425 er der siddegruppe forrest og tværvendt dobbeltseng bagerst. Eriba Feeling er en god ”overgangsmodel” mellem de velkendte Eriba Touring modeller og de traditionelle campingvogne. Prøv at lægge mærke til målene tre billeder længere ned. Den er både rummelig og lille på samme tid.

2016-FFA-14-08
Et kik ind gennemforruden viser en både lang og velproportioneret vogn og med hævetaget oppe er der ingen problemer med at komme rundt i vognen. Her er endda plads til et lille skab og TV bord lige ved siden af døren. Køleskabet under køkkenbordet er på 80 liter og der er tre kogepladser på gaskomfuret. Køleskab og toiletrummet står overfor køkkenblokken.

2016-FFA-14-09

Bagerst har den tværvendt dobbeltseng et madrasmål på 193 x 135 cm. Her er smarte hjørnehylder, fire overskabe, en åben hylde midtfor og jalousilåge for hjørneskabene. Og så må man ikke glemme det store magasin under dobbeltsengen.

2016-FFA-14-10
Her er siddegruppen set fra køkkenblokken og frem. En opredning her måler 203 x 130/99 cm. Den længste langsgående sofa står overfor døren. Prøv lige at tjekke målene her én gang til. Eriba Feeling 425 har en total-, karroseri- og indvendig længde samt udvendige bredde og højde på 607, 486, 430, 217 og 224 cm med lukket hævetag. Totalvægten er på 1.200 kg og lasteevnen er på ca. 230 kg. Opvejning til 1.400 kg totalvægt er muligt.

2016-FFA-14-11-Exciting-471

Fjerde model er Eriba Exciting 471 som er indrettet med enkeltsenge forrest og siddegruppe bagerst. Hvis du kikker på hele modelprogrammet fra Eriba så kan man god se at Exciting er en slags indstigningsmodel. Men læg mærke til at der ikke er sparret på den fine Hymer kvalitet i modellen. Så i forhold til så mange indstigningsmodeller er der masser af campingvogn for pengene. Læg mærke til den ekstra høje serviceluge forrest. Det viser, at der er ekstra god plads i magasinet under sengen.

2016-FFA-14-12
I siddegruppen bagerst er de langsgående sofaer henholdsvis 131 og 111 cm lange. Det rækker let for 4 – 5 personer i gennemsnitsstørrelse. Her er overskabe og åbne hylder ”hele vejen rundt,” tagluge med indbygget lys, praktiske lamelgardiner og hynder i en rigtig god kvalitet. Opredt bliver madrasmålet 201 x 131/111 cm. I køkkenblokken er køleskabet på 100 liter.

2016-FFA-14-13
I soveværelset måler de to enkeltsenge begge 205 x 90 cm. En god længde for høje tyskere og skandinaver. FO rat udnytte pladsen optimalt er klædeskabet delt i to og hængt op over sengenes fodende. Her er samme ”hygge” som siddegruppen. Eriba Exciting 471 har en total-, karroseri- og indvendig længde samt udvendige bredde og højde på 701, 567, 510, 230 og 258 cm. Totalvægten er på 1.350 kg og lasteevnen er på ca. 190 kg. Opvejning op til 1.800 kg totalvægt, så lasteevnen øges er muligt.

2016-FFA-14-14-Opus-365-TL
I mine øjne er den femte model en rigtig smart og ærlig campingvogn. Opus 365 NTL er smart fordi den er så nem at have med, og ærlig fordi den sælges på at kunne tages med rundt til andre formål end camping. Sådan en slags rullende udestue med indbygget køkken, stue og toilet. OK, de skal selvfølgelig udstyres til formålet, men det kan faktisk gøres uden at den koster en herregård. Og ser vi på årgangen, så er der ikke ret mange konkurrenter i dén klasse. Jeg ser kun en lille håndfuld.

2016-FFA-14-15
Opus 365 NTL er en af de to store modeller. Forrest er der en siddegruppe med to 135 cm lange sofaer. I underkanten til en nattesøvn på langs, men OK til en ”morfar.” I den ene side er der et halvt klædeskab over ”fodenden.” Opredt bliver madrasmålet på 193 x 135 cm.

Den viste model er ekstraudstyret med en GT pakke som består af helhvidt karosseri, mørke vinduer, GT design, andet hyndegardindesign lyse farver på væg og loftbeklædning. Derudover har den også fået kasetterollos for alle vinduer (minus toiletrummet) og toilet i toiletrummet. Udstyr som samlet koster 11.165 kr.

2016-FFA-14-16
I køkkenet er der to kogepladser, køkkenvask, 20 l vandtank og køleskab på 60 l. Skabspladsen i forhold til vognen størrelse er helt ok.

2016-FFA-14-17
I toiletrummet er der foldevask, indstilleligt spejl og toilet med elektrisk skyl. Det sidste betyder at du skal enten have adgang til 230 volt eller vognen forsynet fra din bil. Opus 365 NTL har en total- og indvendig længde samt udvendige bredde og højde på 450, 365, 205 og 257 cm. Totalvægten er på 850 kg og lasteevnen er på ca. 200 kg.

2016-FFA-14-18-Premio_490-TL
Vi slutter hvor vi startede, i en Bürstner med enkeltsenge, men denne gang i en Premio 490 TL hvor der er siddegruppe bagerst og enkeltsenge forrest. Læg mærke til den høje serviceluge under det forrest sidevindue. Her skal være ekstra god adgang til magasinet under sengen.

2016-FFA-14-19
Stilen i Premio er ikke så futurisk som i Averso Top. Men du får alligevel en praktisk, komfortabel og flot designet dagligstue. En opredning her måler 202 x 132/102 cm.

Det er i øvrig værd at bemærke at flere og flere af de nyeste modeller får en siddegruppe med væghængt bord. En detalje som både er nem at bygge og samtidig lettere end et bordstativ som vejer 3 -4 gange så meget. De fleste campingvogne kæmper nemlig med vægten. Bordstativet er én måde at sparre vægt på. Flere åbne hylder er en anden. Og der er faktisk mange campingvogne som har så mange overskabe, klæde- og køkkenskabe samt magasiner som lokker til at fylde vognen op over de tilladte vægtgrænser. Især fordi det er muligt.

I Tyskland er totalvægten for samme model 1.400 kg, 100 lavere end den danske. I Frankrig er totalvægten så lav som 1.250 kg, og lasteevnen kun 130 kg. I Frankrig må de nemlig køre op til 130 km/t med påhæng hvis vogntoget ikke vejer over 3.500 kg. Det kan dog ikke anbefales med mindre man er meget forsigtig. Jeg er selv blevet overhalet to gange med over 125 km/t af bil og campingvogn, og hvor jeg senere kom forbi en havareret campingvogn. Og selv om d der ikke var personskade, så ser det ikke kønt ud. Så hellere køre langsommere og komme hjem med en hel Bürstner.

2016-FFA-14-20
Her ser du soveværelset med den ene sengebund hævet. De to enkeltsenge måler begge 200 x 83 cm. Læg mærke til at stilen fra siddegruppen også er brugt her. I øvrigt uden at de går ud over det behagelige indeklima som Bürstner er kendt for. Bürstner Premio 490 TL har en total-, karroseri- og indvendig længde samt udvendige bredde og højde på 697, 555, 490, 230 og 261 cm. Totalvægten er på 1.500 kg og lasteevnen er på ca. 380 kg.

Tekst og foto: J-P. Rasmussen
© Campingferie.dk

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik Læs mere

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk