Annonce:
Campstuff
Annonce:
Campstuff
https://campingferie.vti.it/
https://campingferie.vti.it/
Kronjyllands Camping & Marine Center
HELÅRSCAMPISTERNE
Bije728x90
DANESE
JPCARAVAN
Bije728x90
Østsjællands Camping Center
PIANI DI CLODIA
Bije728x90

2016-02-16-Campingmesse2016

Pressemeddelelse
12.338 besøgende har lagt vejen forbi weekendens campingmesse i Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC). Messen har denne gang tiltrukket flere besøgende end sidst, og der har været besøgende fra store dele af Danmark. Også udstillerne melder om stor tilfredshed.

At camping er populært er blevet bekræftet i denne weekend, hvor i alt 12.338 campinginteresserede har kigget indenfor i AKKC til Danmarks eneste specialmesse i camping. At det er en messe udelukkende med camping har også tiltrukket besøgende lige fra Skagen, Silkeborg og Skive til Sønderborg, Odense og Holbæk – ja, der har sågar været besøg helt fra Norge. 126 udstillere har vist deres produkter og services frem på messen, der år blev udvidet med 600 m2 i form af en opvarmet mobilhal i Kildeparken. Og udvidelsen vurderes af arrangørerne til at have været en succes, da en stor del af de besøgende har besøgt de to udstillere i hallen. Den vurdering bakkes op af en af hallens udstillere.

– Der har været et godt flow af kunder herude. Vi har solgt to autocampere til en samlet værdi af ca. 1,75 mio. kr., og så har vi rigtig mange forespørgsler, vi skal hjem og følge op på, fortæller Peter Borup fra PB Scandi-Mobil A/S.

Campingvogn på rejse fra Finland blev solgt
Knaus har gjort en stor indsats for at få en helt særlig campingvogn med på campingmessen. Den nye Knaus Sport & Fun er nemlig blevet sejlet fra Finland til Stockholm, kørt på en lastbil fra Stockholm til Gøteborg, sejlet fra Gøteborg til Frederikshavn og derefter bragt til Aalborg. Og nu er den solgt.

– Man kan kalde den nye campingvogn for en form for outdoor-vogn, og der skal en helt særlig type køber til den. Og de kom heldigvis lige forbi mig i går og blev straks helt vilde med den, forklarer Kim Godballe fra ProCamp, der importerer Knaus i Danmark.

Udover salget af den nye model har de også både konkret salg og flere forespørgsler, der skal følges op på de kommende uger.

Specialmesse tiltrækker erfarne besøgende
Det er tydeligt for udstillerne, at campingmessen tiltrækker en anderledes gruppe besøgende end nogle af de feriemesser, flere af udstillerne også deltager i året igennem.

– Vi kan godt mærke, at folk ved, hvad de taler om, når de kommer hen og stiller os spørgsmål og vil snakke om vognene. Det er deciderede campinginteresserede besøgende, der kommer, og messens hyggelige og overskuelige atmosfære gør det til et godt sted at være, siger Torben Jensen fra Vendelbo Vans.

Ligesom mange af de andre udstillere på messen, har han også en del forespørgsler, som han skal følge op på, og der er allerede flere besøgende, der har givet udtryk for, at de vil lægge vejen forbi Tårs og se hele Vendelbo Vans’ sortiment.