Annonce:
Campstuff
Annonce:
Bije728x90

 

IMG_3127

Der er mulighed for tilslutning af bakkamera til anlægget, men jeg bruger det ikke, da jeg har et fast bakkamere med egen skærm, som du ser i bunden af billedet.

Campingferie har testet et Navigations- og mediecenter fra Alpine, som ifølge firmaet skulle være fremtidssikret, idet der bl.a. indgår DAB+. Modellen hedder Alpine INA-W925R og er et 2-din system med en skærm på 6,1″.
Lad os med det samme understrege at der findes et hav af muligheder, så det kan anbefales at bruge lidt tid på nettet og se på mulighederne og ikke mindst priserne. Vi har set at prisen på dette anlæg svinger mellem kr. 8.000 og næsten kr. 15.000. Husk at tjekke om prisen er inkl. eller excl. montering af anlægget.

Dejligt med knapperne til venstre for Navigation, telefon og musik samt drejeknappen for styrken. Her er det musikdelen.

Dejligt med knapperne til venstre for Navigation, telefon og musik samt drejeknappen for styrken. Her er det musikdelen.

Hvorfor lige denne model?
Peer Neslein fortæller:
Jeg har kørt med flere forskellige Navigations- og multimedieanlæg af forskellige mærker og jeg havde faktisk et specielt ønske som var, at systemet var udstyret med en traditionel drejeknap for volumen. På tidligere anlæg har jeg haft enten ratbetjening, som er rigtig godt eller jeg har haft touch knapper på anlægget, som jeg synes kan være svære at ramme når man kører. På min nuværende Toyota Land Cruiser har jeg ikke ratbetjening og ønskede ikke at få det eftermonteret, så jeg valgte denne model med drejeknappen, som jeg synes er nem og hurtig at betjene.
Jeg valgte også ud fra at anlægget er fremtidssikret med DAB+, selv om dækningen på nuværende tidspunkt absolut ikke er imponerende, i forhold til FM nettet.
En anden smart ting er skærmbilledet som kan deles i 2 så du kan have navigation og radio på skærmen på en gang. Om man så kommer til at bruge det i dagligdagen er nok en anden sag.
Generelt kan man sige, at de fleste navigationsanlæg kan de fleste af de samme ting. Adgangen til det kan dog være forskellig.
Alpine anvender de kendte Navteq kort og det er bl.a. muligt at få en Truck opdatering.

 

Her er kortet som det ser ud når du kører uden navigation aktiveret.

Her er kortet som det ser ud når du kører uden navigation aktiveret.

 

Telefondelen har nem adgang til nogle foretrukne numre samt hele dit kartotek i telefonen.

Telefondelen har nem adgang til nogle foretrukne numre samt hele dit kartotek i telefonen.

 

Navigationsdelen som taler for sig selv.

Navigationsdelen som taler for sig selv.

 

Adressebogen er alfabetisk. Jeg har så brugt det lille tricks at give mine 2 vigtige adr. et tal foran så de altid ligger først.

Adressebogen er alfabetisk. Jeg har så brugt det lille tricks at give mine 2 vigtige adr. et tal foran så de altid ligger først.

 

Navigationen er i gang. Her i fugleperspektiv.

Navigationen er i gang. Her i fugleperspektiv.

 

Nogle af de mange muligheder i navigationsdelen.

Nogle af de mange muligheder i navigationsdelen.

 

I storbyer dukker der 3D grafik op som her hvor du ser Holmens kirke til venstre, Børsen i Midten og lidt af Christiansborg til højre.

I storbyer dukker der 3D grafik op som her hvor du ser Holmens kirke til venstre, Børsen i Midten og lidt af Christiansborg til højre.

 

Her har vi det Kongelige teater som dækker Kongens Nytorv og på høje side stormagasinet Magasin.

Her har vi det Kongelige teater som dækker Kongens Nytorv og på høje side stormagasinet Magasin.

Fra DAB til DAB+
Danskerne får flere radiokanaler end nogensinde før fra 2014. Her skifter man fra DAB til DAB+ og det giver danskerne flere radiokanaler end i dag. Samtidigt justerer politikerne køreplanen for overgang til digital radio.
I medieaftalen for 2012-2014 er beskrevet en række tiltag vedrørende digital radio, der forudsættes gennemført i en bestemt rækkefølge, og de væsentligste er i forhold til digital radio.
Køreplanen betyder også, at man forlænger sendetilladelserne for regional kommerciel radio indtil 2019, hvor man forventer at FM-nettet slukkes.
En forudsætning for at man slukker for FM i Danmark er, at mindst 50% af al radiolytning foregår digitalt.

 

Tekniske specifikationer:

Alpine INE-W925R DAB Radio beskrivelse

Lyd, filmunderholdning, håndfri telefoni, DAB digital-radio og ikke mindst navigation –

  • 10 Equalizer pre-indstillinger
  • MediaXpander
  • Indgang for bakkamera (kamera købes seperat)
  • Navi dækning i 46 lande på 29 sprog
  • ”Postnummer navigering” i alle lande på kortet
  • Forberedt for rat fjernbetjening (kræver tilkøb af adapter)
  • Indbygget bluetooth + mikrofon for håndfri mobiltelefoni

(inkl. A2DP audio streaming)

  • Tyverisikring med delvis aftagelig front og kode.• RDS Tuner
  • Afspiller bl.a. CD, MP3, DVD,
  • USB/USB-video og DivX m.m.
  • DAB/DAB+ tuner
  • Klar til iPod og iPhone
  • 4×50 watt forstærker indbygget
  • 3 linjeudgange (2 volts for/bag/sub)
  • 9-band Parametric EQ
  • Digital tidsjustering

 

Konklusion
Efter at have kørt med anlægget en måneds tid kan jeg ikke undvære det. Som nævnt i indledningen er der udfald på DAB stationerne, men det bliver vel bedre med årene. I mellemtiden bruger jeg mest FM senderne. Jeg hører også lydbøger på længere køreture og jeg har en Ipod liggende i handskerummet som er tilsluttet anlægget og når jeg får lyst til at høre musik fra den trykker jeg blot på anlæggets Ipod, hvorefter den tænder automatisk og spiller musik. Jeg har set DVDfilm på anlægget når jeg har holdt stille og selvfølgelig spillet masser af CD’er. Telefondelen er rigtig god med en mikrofon monteret ved solskærmen så alt foregår håndfrit som det skal. Jeg har læst at man kan få en truck opdatering så man kan taste længde/bredde på vogntoget ind, så man bliver dirigeret uden om for små veje, lave broer m.m.. Det må kunne bruges på campingturen. Så det vil jeg kigge nærmere på hen over sommeren. Fra 1-10 point vil jeg give anlægget 8 point.

Konklusion 2
Efter et lille års tid med anlægget og opdatering af kortet, opdager de mange muligheder som anlægget gemmer nede i menuerne. En af de smarte er km-regnskab, med brændstofforbrug, økonomi, kørte km, holde stille tid, Co2 udslip og meget mere, bliver man afhængig af systemet. Så nu er vi på 9 stjerner.

Tekst & Fotos: Peer Neslein

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik Læs mere

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk