Annonce:
Campstuff
Annonce:
HELÅRSCAMPISTERNE

all_all_content-library_P2_Adria-Mobil_factory

Pressemeddelelse.:

Ved udgangen af 2015 udløber Adria’s jubilæumstilbud under navnet ”Silver Collection”. Dermed er det ved at være sidste chance hvis man vil sikre sig en af de attraktive og udstyrsrige modeller.
Det er gået rigtigt stærkt hos Adria-fabrikken i 50-års jubilæumsåret, hvilket måske nok er lidt selvforskyldt. Man har brugt kriseårene til at videreudvikle, forfine og forny alle serier af campingvogne og autocampere, og det har ikke alene givet øget salg men også bragt mærket op i toppen af den europæiske campingindustri.

Det stigende salg kan også mærkes i fabrikkens produktionslokaler der kortvarigt er blevet udfordret på produktionskapaciteten.

30% stigning skaber travlhed hos Adria
– Salget af campingvogne og autocampere har været ekstraordinært højt i jubilæumsåret. Vi har haft en ordrefremgang på mere end 30% på europæisk plan og den samlede produktion på Adria-fabrikken er gået fra 9.500 til 11.500 enheder, fortæller Per Højgaard fra ADRIA DANMARK.

Selv om fabrikken har foretaget flere justeringer for at imødegå det stigende antal bestillinger – blandt andet ansat medarbejdere over flere gange – vil der være forskydninger i leverancerne fra fabrikken frem til forsommeren 2016.

– Det er absolut ikke noget vi er glade for, men tager man de positive briller på skyldes det jo netop, at flere både nye og eksisterende campister er på vej tilbage til campinglivet og derfor er begyndt at handle campingvogne igen, forklarer Per Højgaard.

Jubilæumsmodel giver ekstra overarbejde
En af årsagerne til det stigende salg hos Adria skal findes i det meget populære Silver Collection jubilæumsprogram, som består af 3 forskellige campingvognsmodeller samt en række autocampere – alle med ekstra udstyr og store besparelser.

Blandt udstyret i nogle af Silver Collection modellerne finder man tagmonteret aircondition der holder vognen kold i sommervarmen. Og så har alle vogne fået eksklusivt sølv-eksteriør mens Adora-modellen i Sliver-programmet også har fået ALDE centralvarme.

Sidste chance – jubilæumskampagne udløber til nytår!
Silver Collection kampagnen ophører dog med udgangen af 2015, og det er derfor ved at være sidste chance hvis man overvejer en jubilæumsvogn.

– Når vi skriver 1. januar 2016 kan vi ikke længere bestille Silver Collection modeller på fabrikken. Det er dermed ved at være sidste chance hvis man vil nå at erhverve sig en af de populære modeller, slutter Per Højgaard.

Allerede nu kan den danske importør se, at man generelt ikke kan være helt så knivskarpe på leverancerne som man ellers har været vant til i mange år.
For nogle modeller vil importørens eget lager dække efterspørgslen, mens andre modeller, som bestilles fra fabrikken, vil kunne opleve forsinkelser.
Der kan dermed ikke gives klart svar på hvilke modeller præcis som påvirkes af forsinkelser men man gør alt for at sikre, at campisterne kan komme på camping i deres nye vogn til tiden.

Se mere her.: dk.adria-mobil.com
foto-AndrejMatic-62_

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik Læs mere

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk